Vendelbohus er økonomisk i knæ og har brug for en håndsrækning. Du kan være med til at bevare kommunens kulturelle fyrtårn ved at købe billet til Johnny The Blues, som en hyldest til Johnny Madsen. Samtidig får du en super god aften. Hele overskuddet går til bevarelse af Vendelbohus.
Bandet er såmænd, som navnet også antyder, et Johnny Madsen Jam band, der består af en håndfuld rutinerede herrer, alle med bred erfaring fra den danske musikscene. Tidligere har de optrådt med akustiske fortolkninger af Madsens numre, men har nu udvidet besætningen og er klar til at sætte strøm til projektet, skrue op for forstærkerne og give den gas med fuld besætning i 2023.
Tovholderne håber på at se en masse lørdag den 10. juni kl 19:00. Billetter kan købes på Ticketmaster.