Teater i superligaen trænger til fornyelse i bestyrelsen

Vendsyssel Teater er havnet i et uacceptabelt økonomisk uføre. Rent kunstnerisk har teateret leveret varen. Men publikum, teaterets ledelse og ikke mindst bestyrelsen har svigtet.

En Reumert er ikke en hyldevare

I sidste uge blev instruktør Sigrid Johannesen nomineret til en Reumert i kategorien Årets Instruktør for hendes opsætning af Brecht stykket ”Arturo Uis uhindrede vej til magten”.

Reumert-nomineringer endsige priser er ikke noget, man lige finder på hylden i Bilka. Det er dansk scenekunsts mest prestigefyldte pris. Vendsyssel Teater hører altså hjemme i Kulturdanmarks superliga og for det ikke skal være løgn, har teateret kvalificeret sig til slutspillet. Mere kan man ikke forlange. I hvert fald ikke rent kunstnerisk.

Økonomien sejler

Administrationen i Hjørring kommune har udarbejdet en 27 sider lang redegørelse, som placerer ansvaret for Vendsyssel Teaters økonomiske uføre hos teaterets ledelse og teaterets bestyrelse. Redegørelsen er usædvanlig grundig, sober og absolut troværdig. Desværre for de kritikere, der ønsker at lukke teateret, så viser redegørelsen også, hvorfor der ikke vil være nogen økonomisk gevinst ved at lade Vendsyssel Teater gå konkurs. En konkurs vil kort sagt være som at pisse i bukserne.

Hvad skal der ske fremadrettet?

I første omgang skal byrådet tage stilling til, hvordan det vil lukke det hul, der er opstået i teaterets økonomi. Mulighederne er begrænsede. Enten kan byrådet vælge at bevillige de små seks millioner, som en engangsbevilling. Alternativt kan det give teateret de mange penge som et lån. Imidlertid er det nuværende byråd begrænset af en beslutning, som det foregående byråd traf.

Det foregående byråd vedtog, at man helst ikke skulle låne penge til selvejende institutioner eller foreninger, når de var i økonomisk bekneb. I stedet kunne man bevillige dem et ekstraordinært tilskud. Det lyder måske umiddelbart vanvittigt, men hvis man tænker lidt over det, så giver det faktisk mening.

For erfaringen viser, at foreninger og selvejende institutioner stort set aldrig lykkes med at afvikle de lån, som kommunen har udstedt. Så hvis byrådet ellers mener, at en forening eller en selvejende institution skal reddes, så kan man lige så godt samle regningen op med det samme fremfor at holde gang i en masse papirnusseri.

Nye dyder

Alt andet lige kommer byrådet til at samle regningen op. Det er surt, men det er sådan, det er. Det er muligt, at nogle medlemmer af byrådet vil insistere på, at en del af de mange penge bliver givet som et lån. Men i givet fald vil det lån skulle være rente- og afdragsfrit for at være i overensstemmelse med den beslutning, som det foregående byråd vedtog.

Kort sagt må kunsten være at vende blikket fremad og gøre alt, hvad der gøres kan for at sikre, at teateret ikke kommer i økonomisk uføre igen. Dette taler for, at der sker en fornyelse af bestyrelsen.

Hjørring Revyen skal betale husleje

I redegørelsen konstateres det, at Vendsyssel Teater har støttet Hjørring Revyen økonomisk, selvom det fremgår af den driftsaftale, som teateret er underlagt, at al udlejning skal ske til markedspris, medmindre der er tale om udlejning til støtteberettigede foreninger eller kommunale aktiviteter. Selvom Hjørring Revyen er værdsat og elsket af mange, så lever den ikke op til disse kriterier. Det burde teaterets ledelse og ikke mindst teaterets bestyrelse have været opmærksomme på. Dette er endnu et argument, der taler for en fornyelse af bestyrelsen.

Bestyrelsen har ikke været sig sit ansvar bevidst

Teaterets bestyrelse må ikke blande sig i, hvilket repertoire teateret har. Hvilke stykker der skal opføres, er op til teaterets ledelse. Til gengæld skal bestyrelsen sikre sig, at økonomien ikke skrider, og på det punkt har den nuværende bestyrelse svigtet. Rent kunstnerisk har teateret leveret, men bestyrelsen og ledelsen har svigtet økonomien.

Teaterets ledelse er fornyet, men bestyrelsen er uforandret

Teaterets nye direktør Rolf Heim har været leder af Bådteateret i København gennem en længere årrække. En hurtigt overflyvning af Bådteaterets tidligere regnskaber giver indtryk af, at Rolf Heim har sans for ansvarlig ledelse.

Det lover godt for Vendsyssel Teater, at det har fået en leder, der tilsyneladende har sans for de økonomiske aspekter af teaterdrift. Men al den stund det forsat er bestyrelsens ansvar at sikre, at økonomien vitterligt hænger sammen, er en fornyelse af bestyrelsen påkrævet.

Byrådet kan ikke afsætte bestyrelsens formand

To af de seks medlemmer af bestyrelsen, er udpeget af byrådet. De resterende fire udpeges af Kulturministeren, Statens Kunstfond og medarbejderne. Byrådet har udpeget det tidligere byrådsmedlem Henrik Jørgensen og det nuværende medlem af byrådet Laila Zielke (S) til bestyrelsen. Hvis byrådet ønsker en fornyelse af bestyrelsen, er det altså de to, der umiddelbart er i spil. Men så enkelt er det alligevel ikke.

For da Kulturministeren valgte at udpege Henrik Jørgensen som formand for bestyrelsen, mistede byrådet muligheden for at vælge en anden til at overtage hans plads. Ifølge teaterets vedtægter er det nemlig Kulturministeren, der bestemmer, hvilket at bestyrelsens seks medlemmer, der skal være formand.

Der hviler et særligt ansvar på en bestyrelsesformand. En reel fornyelse af bestyrelsen fordrer derfor, at den nuværende trækker sig af egen drift. For byrådet har ikke kompetence til at afsætte ham.

For teaterets skyld

Rent kunstnerisk kører teateret fint, men det har brug for en bestyrelse, der holder øje med budgettet og ikke lader sig forføre af kunstneriske ambitioner. Den opgave har Henrik Jørgensen og Laila Zielke ikke formået at løfte. Så selvom det er brandærgerligt at skulle forlade et teater, der er forbistret tæt på at vinde superligaen, vil det være en fin gestus, hvis de to overlader deres pladser i bestyrelsen til nye kræfter.

Ikke for deres egen, men for teaterets skyld. Det er nødvendigt for at genoprette borgernes tillid til, at der fremadrettet vil være styr på driften af Vendsyssel Teater.