Team Horne Hirtshals hev to pokaler hjem til pokalskabet ved søndagens Regionsfinaler i Hirtshals Idrætscenter.
U14 liga 2 drengene spillede regionsfinale mod GVL Løkken, og kunne takke målmand Mohamed Albarges for at holde dem inde i finalen, efter at han vandt 3-4 friløber.
GVL kom dog foran 2-0, men med en stærk indsats i 2. Halvleg gennemførte THH et flot comeback til 2-2 og havde flere chancer for at afgøre opgøret. 5 minutters forlængelse gav også store chancer til hjemmeholdet, men kampen røg ud i straffespark, og her trak Team Horne/Hirtshals det længste strå og vandt kampen.
U14 regionsmestrene er: Mohamed Albarges, Jacob Pedersen, Jens Guldbrand Laursen, Benjamin Bang Viberg, Johannes Baggesen, Marius Lund, Nikolaj Nittegaard, Victor Holm Schlie og William Smed Christensen. Trænere er Carl-Johan Laursen og Anders Holm Schlie.
Herefter var de U15 liga 2 drengene fra Team Horne-Hirtshals som skulle i kamp om regionsmesterskabet mod SHI, og her skulle tilskuerne holde på hat og briller, for hjemmeholdet hjemførte pokalen i suveræn stil. Et særdeles højt og intenst pres på modstanderne gjorde at SHI aldrig nogensinde fik 1 sekunds ro i kampen, og THH profiterede lynhurtigt på den energiske indsats og var foran 4-0 efter ganske få minutter.
Koncentrationen blev holdt, og efter en virkelig stærk og hæsblæsende indsats krydret med et hav af flotte detaljer og mål, så lød cifrene til sidst på hele 9-0 til Team Horne Hirtshals.
U15 regionsmestrene er: Tobias Larsen, Noah Holm Ejdesgaard, Oskar Vestergaard, Sebastian West, Albert Steff Sørensen, Oliver Nielsen, William Silius Nicolajsen, Frederik Larsen, Esey Misghina og Michael Jørgensen. Trænerne er Jens Vestergaard, Kennet Rune Hansen og Niels Viberg.
Kilde: Hirtshals Boldklub.
gud er i begyndt og skrive kilde på