Sol, sommer og fest med flag, da man i dag fejrede 10 års fødselsdag med Poulstrup Friskole & Børnehus. Der var i den anledning masser af fremmødte borgere, som blev budt velkommen af skoleleder Rune Carlsen. Budt velkommen blev også taleren, som var den socialdemokratiske viceborgmester og byrådspolitiker Thomas Klimek. Hans tale kan læses uforkortet nedenfor. Stort tillykke til alle i Poulstrup!
Thomas Klimeks (S) tale ved Poulstrup Friskole & Børnehus
”Dengang på friskolen …”
”Jeg kan huske, da Kristian sang vendelbomål til morgensang …”
”Og vi smadrede rundt og ind i hinanden i de Mooncars, der var købt for pant! Da fik vi lige besked på at tolle lidt ned, inden det blev for vildt!”
Disse sætninger og ord vil nok blive sagt af voksne mennesker i Poulstrup, Vrå, Hjørring, Aalborg, København, New York eller Nepal.
Mennesker, der voksede op og til her som børn i Børnehuset, SFO´en og friskolen.
For det er det, der sker.
Dér, hvor man bygger en skole, skriver man fremtidens fortællinger og livsbreve.
Med en skole skaber man rammer, der kan danne for livet, for fællesskabet. Derfor tager en skole eller daginstitution også varigt bo i os og er en del af vores bagagebærer resten af livet.
Ordene ”Poulstrup” eller ”friskolen” vil følge jer resten af jeres liv.
Det vil være et ekko i jeres liv af tryghed, venskab, læring, nærhed og barndom der blev til ungdom og det voksne liv.
Forhåbentligt for det gode, men også for det, der var svært. Fællesskaber er ikke idyl, det er hårdt arbejde at være værende – blandt alle de andre.
Skoletiden kan være det største – og det værste.
Vi skal altid stræbe efter det første for hinanden – altså det største.
Det er som sagt hårdt arbejde. Det kræver, at de voksne er tydelige, empatiske og viljestærke.
At de viser jer børn og unge mennesker, at det her sted, er jeres trygge base, hvor I kan finde en ven eller få en snak, når verden stiller jer nogle spørgsmål, som I endnu ikke har fundet et svar på.
Mange svar kommer med tiden, nogle aldrig.
Det er livet, men en tryg base af tillid, fællesskab, respekt, ansvar og trivsel, er dog et stærkt fundament.
I skal som børn og unge være nysgerrige på, hvad de fine ord om tillid, fællesskab, respekt, og trivsel egentlig betyder – det er jeres ansvar at tage det til jer.
For skolen her i Poulstrup et et stærkt fællesskab. Det står jo skrevet i jeres værdigrundlag.
Værdier?
De er smukke at skrive og sige. De er straks sværere at leve ud, når det er mandag morgen med slagregn i ansigtet, punkteret cykel, pligter og livet lagt i skema med grammatik og geometri.
Men det er lykkedes jer her i Poulstrup.
Ellers stod vi ikke her denne augustdag og fejrede ti år med Poulstrup Friskole og Børnehus.
Fordi værdierne er der, selvom man først kender deres værd, når man har slået sig på dem. Ellers er de ikke en skid bevendt. Nu får jeg testet dem. Vi har et værdiord, som hedder ‘fællesskab.’ Det er jo et rigtigt skoleværdi-ord. Men det er det, der har reddet mig. Det er vitterlig fællesskabet, som har hevet mig op af et sort hul gang på gang.«
Det syv linjer er ikke mine ord, men Kristians. Eller KB.
Han sagde ordene i et interview i februar 2022, hvor han reflekterede over ledelse og værdier, når man står i en livskrise og samtidig skal lede.
Med rå ærlighed og et kæmpe mod fortalte Kristian om, hvordan skolen pludselig stod i strid modvind, da Kristians sygdom ramte ikke bare Kristian, Rikke og de tre børn, men også organisationen, skolen og dermed fællesskabet.
Værdierne holdt. Skolen holdt. Kristians helbred holdt desværre ikke, men Kristians ånd, værdier, mod og styrke er stadig i det levende fællesskab og foreviget i den smukke solløve, som står her på skolen.
Tak, Kristian.
For din livsindsats for børnenes dannelse, for fællesskabet og for sammen med personalet, bestyrelsen, forældre, frivillige og lokalsamfundet at bygge et hus af dannelse, fremtid, udsyn og dyrke små livstræer med stærke, lokale rødder, som du turde gøde og nære.
Som når du for eksempel satte dig til klaveret ved morgensangen og sang Niels Hausgaards ”Et slidt brev” på vendelbomål for og med børnene, så de hørte egnens stærke dialekt.
Dannelse er ikke blot at vise værdierne, men at leve dem, gøre dem.
Og så til jer unge mennesker;
I skal have karakterer, men I skal først og fremmest blive en karakter. Og hvad betyder det mærkelige voksensprog så? Jo, ser I, man skal lære nogle ting, for det er lidt nemmere at være ude i den der store verden, hvis man kan læse, regne og alt sådan noget.
Men noget er faktisk mere vigtigt. At kende sig selv. At LÆRE om hvem jeg er, hvad jeg kan, og at jeg skal være MIG og ikke en dårlig kopi eller efterligning af andre.
At blive og have karakter.
Kristian, Rune og alle de andre voksne omkring jer, gjorde og gør, hvad de kan.
De vil jer, men til syvende og sidst skal du selv søge og finde den karakter, den person og det menneske, som er DIG!
Det er ikke let, skal jeg hilse og sige. I bliver faktisk aldrig færdige med den opgave.
I vil blive ved med at skrive den om og om igen, ja, som et slidt brev, hvor noget skrives til, mens andet må streges ud, som livet går.
Men fælles for jer, der står her i dag, og alle jer, der er fløjet videre, er fællesskabet som I har tilbragt så meget tid i.
Det vil I altid huske uanset, om I bliver her i Vendsyssel eller I slår jer ned andre steder.
Jeg vil slutte med et lille digt til jer børn og unge mennesker. Særligt I store skal lytte godt efter. Jer, der måske har lidt mavepine over karakterer, tal og test eller hvad, man nu kan møde på sin vej.
Digtet hedder 12-tal i livet og er skrevet af Linn Skåber efter, at hun havde talt med unge mennesker om livet;
“Tolvtal i livet
Jeg fik fire i dansk
Tolv i at juble over, at jeg ikke fik nul to
Jeg fik fire i tysk
Tolv i at tro på, at det bliver bedre næste gang
Jeg fik fire i matematik
Tolv i at trøste Jenny, fordi hun kun fik to
Jeg fik fire i engelsk.
Tolv i at længes efter at prale med mit firtal
overfor mor og far
Jeg fik fire i idræt
Tolv i at fejre det med en cola i solen
Jeg fik fire i samfundsfag
Tolv i at være lykkelig, fordi det er forår,
og jeg sikkert forelsker mig igen lige om lidt
Jeg fik fire i spansk
Tolv i at være teenager og ikke være udbrændt”
(Til Ungdommen – Linn Skaber)
Tak for at måtte tage del i denne festlige og mindeværdige dag – og tak for ordet!
