Af Gert Jensen
Iværksætter
Hjørring
Nu er det ikke fordi jeg her gør mig overvejelser for eller imod vores i øvrigt udmærkede socialdemokratiske regerings Corona tiltag i Danmark, hvor man sætter ganske meget ind for at beskytte de svageste i samfundet.
Det kan man jo dybest set ikke argumentere imod, men alligevel tænker jeg på det gamle ordsprog “Hvad falde, som ej kan stå”.
Gælder det ordsprog ikke her i Corona tiderne, eller hvornår gælder det egentlig?
Nu er det nok de færreste af jer, som kan huske hvor disse vise ord egentlig kommer fra. Det er også et gammelt ordsprog, men det er faktisk rygraden i Socialdemokratiet, og det stammer helt tilbage fra 1871 i vers 8 i Overbys skillingsvise i en serie af Socialdemokratiske sange.
Sangen kaldte han: Nu dages det brødre, det lysner i øst”….
Den sang kender alle socialdemokrater og de fleste andre danskere, og den er en del af vores danske kultur i dag. Det er en kultur som jeg sætter pris på at være en del af, men jeg tænker alligevel på om vi er ved at blive ført bag lyset. Tiden er en anden i dag end for 100 år siden, men fordyber man sig i historien er der nogle betænkelige paralleller.
De overvejelser kan vi hver især gør os, og mit budskab er dybest også bare at vi skal passe på ikke at lade os manipulere med, og føre bag lyset. Og vi skal passe på at vi ikke går rundt og tror, at det vi ser er det der er virkelighed. Og måske er regeringens Corona politik slet ikke oprindelig socialdemokratisk politik, men bare en løfte stang for at få mere magt til nogle enkelte personer.
Vi ved det ret beset ikke, men går alt galt vil der altid være en ny Louis Pio…
Billedet herover er illustration til Eugène Pottiers kommunistiske slagsang, som i 1911 blev oversat til dansk med titlen “Internationale”.