Af Mai-Britt Holm Christensen
Indsatspædagog
Hjørring
Bare lige for at klarlægge, hvad begrebet “nødpasning” dækker over (flere giver udtryk for, at det pædagogiske personale er arbejdssky i debatterne på Facebook, når de appellerer til regeringen om nødpasning):
Nødpasning:
1) 0-9-årige børn hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
2) 0-9-årige børn hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
3) Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.
Det vil altså sige, at ALLE med et reelt behov, trygt kan aflevere sine poder i daginstitution/sfo og lignende og det pædagogiske personale ER på job og varetager netop sit job i de timer, som de er ansat til. Meget personale sendes i karantæne, testes, er smittede, ligger syge, børn skal igen i mindre grupper, rengøring skærpes osv osv, Dvs der ER brug for ALLE og derfor bør der sættes ind med nødpasning.
Risikoniveau 5 burde have udløst nødpasning ifølge regeringens egen model, men nej! – rettelse; på børne- og undevisningsministeriets hjemmeside kan jeg se, at der efter d. 30./10.-2020, Dvs efter offentliggørelsen af risikoniveaumodellen, er det blevet rettet til, at de forskellige beskrevne værktøjer blot er MULIGHEDER ikke noget der er absolut.
