Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå
Tidligere på ugen blev det offentliggjort, at European Energy har fået grønt lys fra Energistyrelsen til at påbegynde forundersøgelser med henblik på opførsel af en vindmøllepark ud for Hirtshals. Nu er det kommet frem, at havvindmølleparken kun kommer til at lægge 3 km fra kystlinjen.
Ifølge Europeans Energys ansøgning til Energistyrelsen har man haft indledende drøftelser med lokale repræsentanter om projektet. Men hvilke repræsentanter der er tale om, står hen i det uvisse. Et bud på en oplagt lokal repræsentant kunne være Greenport North, men det er måske alligevel ikke tilfældet. Og hvorfor så ikke det?
Det er der to grunde til, dels fordi direktøren for Greenport North Steen Hintze fornyelig udtrykte beklagelse over, at det ikke var muligt at få lov til at opstille vindmøller i Jammerbugt og dels fordi European Energy i ansøgningen skriver, at man som udgangspunkt forventer, at parken vil skulle kobles til elnettet ved transformatorstationen i Bredkær. Der er altså ikke som udgangspunkt planer om, at projektet skal forsyne en produktion af PtX på havnen direkte udenom det kollektive elnet, sådan som Greenport North har været fortaler for.
Hvad tænker I? Er det okay med en havvindmøllepark udenfor havnen, hvis den ikke bidrager direkte til en produktion af PtX på havnen? Eller skal Byrådet sætte hælene i, hvis European Energy indgår en konkret aftale om en produktion af PtX på Hirtshals havn? For byrådet kan sige pænt nej tak til projektet, hvis det vil.
Så hvad siger I som bor Hirtshals? Hvad siger sommerhusejerne i Krage og Tornby. Og sidst men ikke mindst, hvad siger fiskerne?
I følge European Energys tidsplan vil parken kunne sættes i drift i 2028.
Hvis de sætter et 0 bag efter så er det nok mere passende. Så JA hvis det bliver 30 km fra Kysten. ellers NEJ, NEJ,NEJ.
NEJ TAK til vindmøllepark her ved vores kyst!!!!!!!!