Af Michael Engbjerg
Byrådsmedlem
Dansk Folkeparti
Hjørring Kommune
Endelig en klar holdning fra en dansk fiskeriminister til det berygtede bomtrawlfiskeri, som forgår i dansk farvand.
Som minister erkender du jo, at det destruktive bomtrawlfisker bør forbydes og at brugen af ”Stenmåtter” må forbydes straks og at der i øvrig burde indføres et genneralt EU-forbud mod Bomtrawl. Det er da klar tale!
Jeg tager hatten af for dig Rasmus Prehn, for ingen andre danske fiskeriministre har turde at komme med så klare holdninger, som du gør her. De andre ministre har som regel være ”fedtet” ind i aftaler med gode venner og møder i ”kaffeklubber”, hvor de derefter er fanget i deres eget spin.
Men et EU-forbud ved vi jo har lange udsigter, og som jeg ser det, kan vi ikke vente på et sådan forbud igennem EU, nej der må laves et forbud mod alt bomtrawl fiskeri i Skagerrak NU og her, og det bør kunne lade sig gøre, da vi jo allerede har et sådan forbud i Kattegat, så lovteksten er ikke så langt væk at finde.
Derefter en udfasning af bomtrawlfiskeri i Nordsøen over en 5-årig periode. Dermed giver man jo en rimelig tid til disse fartøjer til at planlægge en omstrukturering af deres fiskeri.
Man er kommet langt i de sidste 2 år for at dæmme op for ”afskrivningsfinten”, som du nævner, og det kan man da tilskrive disse resultater fiskeriministeriet og den danske fiskerikontrol!
MEN lad dig nu ikke stirre blind på, at den hollandske tunge- og rødspætte-kvote ikke er opfisket og derfor ”vanskeligt at finde et generelt incitament til at lave ”afskrivningsfinten”!!
Jamen det er jo lige det, der er hensigten med ”afskrivningsfinten”, altså at disse kvoter ikke må opfiskes, for så kan de jo ikke lovligt fiske i området, hvis de ingen kvoter har tilbage i dette område, og desuden er det jo også sådan i Holland, at man må overføre 10 procent af ubrugt kvote til næste års fiskekvote. DETTE giver jo incitament til at lave ”afskrivningsfinten”.
Kære Rasmus Prehn, jeg erkender, at du har nogle store opgaver foran dig i forhold til dansk fiskeris eksistens, efterfølgerne af BREXIT, forhandlingerne med Norge og nu bomtrawl problemet i Skagerrak.
Alene dette kunne jo nemt få en fiskeriminister til at miste overblikket og dermed prøve at klare det ”nemmeste” først, MEN netop disse tre store sager hænger unægtelig sammen og bør også løses på en og same tid.
Held og lykke med forhandlingerne og lad os så få det forbud mod bomtrawlfiskeri i Skagerrak stadfæstet her og nu.
Link til tidligere artikel
Danmarks Fiskeriforening: Vi skal have adgang til norsk farvand nu!