Dorthe Mogensen, startede sin karriere i 1979 som elev i Hirtshals Sparekasse. Efter at have afsluttet sin uddannelse, læste Dorthe til statsautoriseret ejendomsmægler.
Dorthe var med til at starte erhvervsafdelingen i Hirtshals i en stilling som erhvervsrådgiver. Efter fusionen af Hirtshals Sparekasse og Spar Nord og efter næsten 30 år i Hirtshals, flyttede Dorthe med til Hjørring i Erhvervsafdelingen, da Erhvervsafdelingen blev samlet i Hjørring.
Dorthe har varetaget job som både privatkunderådgiver og erhvervsrådgiver, og havde i mere end 10 år funktionen som tillidsmand. Dorthe er i dag en værdsat kundemedarbejder i erhvervsafdelingen i Hjørring.
Dorthe er foruden sin faglige dygtighed kendt for sit imødekommende væsen og altid gode humør, hvilket er med til at gøre hende til en kompetent og vellidt medarbejder og kollega.
Privat er Dorthe gift med Jacob og fødselsdagen fejres privat og internt i Banken.