Af Rasmus Prehn
Fødevareminister
Socialdemokratiet
Der er i disse dage og måneder rundt om i Danmark budt op til socialdemokratisk fest, tilbageblik, diskussioner og ikke mindst sammenhold i lokalforeninger og lokale kredse. For det er 150 år siden, at det danske Socialdemokrati opstod. Og vi skal ønske hinanden et stort og varmt tillykke med jubilæet.
Vi skal fejre det, og vi skal hylde og mindes vores helte og koryfæer. Lige som vi skal mindes alle de svære og vigtige kampe, og de mange ofre og omkostninger sejrene har givet undervejs. Men vi skal i den grad også bruge anledningen til at revitalisere og afpudse vores formål, værdier og ambitioner.
Det har først og fremmest været 150 års ihærdigt arbejde og kamp for anstændige og mere tålelige vilkår for det arbejdende folk. Det har været 150 års kamp for at bygge et stærkt, trygt og socialdemokratisk velfærdssamfund op. Med gode folkeskoler, offentlige hospitaler, med socialt sikkerhedsnet for arbejdsløse, syge og handicappede. Kort sagt 150 års kamp for solidaritet både i – og uden for – Danmark.
Det er værd at fejre!
Det har ikke været en let kamp. Vi er stødt på masser af modstand undervejs.
Det strækker sig lige fra den voldsomme start med fængslingen af partiets stiftere Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff, slaget på fælleden, hvor kongens politi trak stave og slog hårdt og brutalt ned på fagbevægelsens og Socialdemokratiets demonstrerende medlemmer. Og helt op til vores moderne tider, hvor kampen måske særligt har stået mod borgerlige kræfter og den borgerlige presse. Som har kæmpet mod med alt fra politisk modstand og diskussion til tilsvininger, underminering og manipulation.
Men trods modstand, har vores bevægelse haft en så stærk, visionær og fremadrettet kraft, at vi igen og igen har fået folket med os.
Succeserne har særligt rod i vores stærke alliance med danskerne, som de er flest, med fagbevægelsen, men også med visionære og engagerede videnskabsfolk, kunstnere og erhvervsfolk. Via de alliancer har vi kunnet drive en udvikling frem, hvor Danmark kåres som blandt de lykkeligste lande i verden. Med en tryghed og solidaritet, som mange andre lande misunder os.
Tænk bare på de mange amerikanske valgkampe, hvor fremtrædende kandidater, som Bernie Sanders, Hillary Clinton og Joe Biden har kappedes om at fremhæve den danske og socialdemokratiske velfærdsmodel.
Vi har på en gang kunne skabe et samfund med spirende og blomstrende erhvervsliv, fuld af innovation og virkekraft. Og så en sund, solidarisk samfundsmodel, hvor der omfordeles mellem rige og fattige, så vi opnår større retfærdighed og lighed.
Vi skandinaviske socialdemokrater, har med Olof Palmes ord kunne forene det allerbedste fra amerikanernes kapitalisme og fra den socialistiske ideologis visioner om omfordeling og solidaritet.
Men uden, at kapitalismen har fået lov at køre de fattigste og svage helt over som i USA.
Og uden at den socialistiske omfordeling har undertrykt frihed, virkekraft og menneskerettigheder som i det kommunistiske Sovjet.
På den måde, kan vi være demokratiske socialister med stolthed og ære, som Olof Palme udtrykte det.
Og hvis man er blevet i tvivl om bevægelsens styrke og den socialdemokratiske samfundsmodels styrke, så har den igen vist sit potentiale og styrke under coronakrisen.
Danmark, de øvrige skandinaviske lande og i øvrigt socialdemokratiske New Zealand, er kommet langt bedre igennem coronakrisen end stort set alle andre lande.
Færre er blevet smittede, færre er blevet syge, flere har overlevet sygdommen. Vaccinationsprogrammet er udrullet, så flest mulige er beskyttet – også mod den truende og uhyggelige DELTA-variant.
Den socialdemokratiske samfundsmodel har altså atter en gang vist sin styrke. Det skal vi være stolte af. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene.
Danskerne har større og flere forventninger til os. Og efter Corona skal vi også bruge kræfter på at styrke og udbygge vores alliance med danskerne.
Forandringsprocesser og reformer skal ske i tæt samarbejde og i alliance med danskerne. Ikke som et diktat oppe fra og ned. Men via SAM-skabelse.
Det, som præcis lykkedes under coronakrisen.
Den vej skal vi fortsætte ud af og gerne styrke endnu mere. Socialdemokratiet skal styrke sine alliancer med det folkelige Danmark. Med organisationerne, med foreningerne, med fagbevægelsen, med videnskaben, kulturen og idrættens verden.
Det er netop, når Socialdemokratiet samler alle gode kræfter og løfter i flok, at vi for alvor forandrer noget.
En ung kvinde ramte det meget præcist for nogle måneder siden, da hun fortalte, at hun nu havde genindmeldt sig i Socialdemokratiet efter en periode som udmeldt pga. utilfredshed med Socialdemokratiets udlændinge- og klimapolitik.
Hun sagde: Selvom jeg ikke er enige med Socialdemokratiet i alt. Hvilket parti kan man i øvrigt være det med? Så er Socialdemokratiet den største og vigtigst forandringsmaskine i Danmark. Det er igennem Socialdemokratiet, at vi bedst kan forandre samfundet i en bedre, sundere, mere klimabevidst og solidarisk retning. Socialdemokratiet formår at samle de modsatrettede kræfter og skabe forandringer, sluttede den unge kvinde.
Jeg tror, det rammer hovedet på sømmet. Socialdemokratiet er den største og vigtigste forandringsmaskine.
Og vi er det især, når vi samler danskerne i et fælles arbejde mod det bedre.
Det skal vi huske her, hvor vi nærmer os et kommunalvalg.
Vi skal lave mere SAM-skabelse. Sammen med det folkelige Danmark. Hvad enten det er fagbevægelsen, erhvervslivet, forskningen, kulturens, idrættens verden eller vore mange folkelige foreninger og organisationer.
Når folkeskolen skal styrkes, skal vi gøre det med vores mange dygtige lærere. Med eleverne og ikke mindst forældrene. Ellers når vi ikke langt nok – og vi risikerer konflikt.
Når ældreplejen skal forbedres og styrkes skal vi gøre det med dygtige folk i FOA, hos sygeplejerskerne, med de ældre selv og med de pårørende. Ellers når vi ikke langt nok – og vi risikerer konflikt.
Når vores kultur og idrætsliv skal styrkes, skal vil gøre det på samme måde. Ligesom vores gode samarbejde med erhvervslivet skal styrkes, så vi kan skabe nye investeringer, flere og bedre arbejdspladser og dermed en bedre forudsætning for den gode velfærd, vi ønsker.
Mange steder kan vi i øvrigt også lave SAM-skabelse på tværs.
Skal vi forbedre folkesundheden fx, er det altså ikke kun vores hospitaler og resten af sundhedsvæsenet, vi skal diskutere. Vi skal også diskutere, hvordan vi indretter os sundere. Med bedre kost, mere motion og gladere liv.
Socialdemokratiet har meget at fejre i den kommende tid. Med 150 flotte år. Kæmpe resultater og en historie, der giver kuldegysninger af stolthed.
Nu skal vi ovenpå Corona samle hele Danmark igen. Til en ny rejse mod endnu mere solidaritet, sundhed, tryghed og fremgang.
Og vi skal gøre det i samarbejde og SAM-skabelse med alle gode kræfter.
Vi kan, vi skal og vi vil.
