Af Søren Bo Jørgensen
Digetvej 28
Uggerby
Uanset din holdning til Jens Peter Lunden mener jeg ikke at så dygtig en forretningsmand har behov for din støtte.
At fremhæve de grønne visioner er sådan set i orden , men glem ikke at det her er ren forretning, det er jo ikke uden vinding at Jens Peter Lunden tænker grønt.
Der hvor det bliver et problem, er jo når den dygtige forretningsmand glemmer, de konsekvenser det har for dem der bor i nærområdet. At Jens Peter Lunden og hans to forretningsvenner kan lave en hulens masse penge har jeg intet problem med, der hvor jeg har et problem er når andre mennesker skal betale med deres friværdi deres livskvalitet deres mulighed for at sælge inden for en normal liggetid samt en fulstændig smadret horisont.
At påstå det ligger inden for janteloven er vist skarpt skåret.
Det her er en kamp for at leve der hvor man nu har valgt at leve uden frygt for hvad store lodsejere nu udtænker af “grønne ” tiltag. Husk altid på, at under den så smukke grønne kappe, de ynder at tage på, har de forretningmandens habit på.
Når vores Borgmeste Arne Boelt så samtidig udtaler at “os på landet også skal være med til at betale regningen” så hopper kæden da helt af.
At mene fordi man bor på landet, så er det i orden at sætte 150-200 m høje konstuktioner op er jo tegn på foragt for os der bor her. Alle andre mennesker i vores kommune nyder godt af de regler, der er inden for nybygninger med størrelser højder støj osv.
Fordi vi så bor på landet er der så en anden moral til det? Prøv at lave en 35 m høj garage i Hjørring Sindal eller et andet tæt bebygget område, det er da vist et no go.
Så kommer der jo nok den samme omgang snak, med at alle regler er overholdt.
Muligvis men tænk på, de regler der er for vindmøller er 10-15 år gamle.
Det var dengang en mølle var 50 m og man troede at grænsen for højde var nået.Der er ingen forhøjninger i landskabet eller læbælter der skjuler noget længere, de her møller kan efterhånden ses over hele vendsyssel, uanset hvor du står.
Tror i ikke nok at Hjørring kommune efterhånden har ydet deres i forhold til grøn energi.
Link til tidligere artikel
Søren Smalbro (V) leverer rosende karakteristik af Jens Peter Lunden