Smyril Line lagde ud med at øge rederiets fragtkapacitet og rutenetværk, hvorefter man øgede hotelkapaciteten på Færøerne og senest som grundigt omtalt her på netavisen renoverede Norröna.
– Vi har hidtil kun haft 12 luksuskahytter på ’Norröna’ og de har i de senere år stort set altid været udsolgt. Vores fornemmelse er, at Færøerne og Island betragtes som eksklusive destinationer i rejsemarkedet, og det underbygges også af, at vi oplever en stor efterspørgsel på f.eks. de bedste kategorier af kahytter, fortæller administrerende direktør Rúni Vang Poulsen til Søfart.
![Langsigtet satsning hos Smyril Line 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2021/03/Runi_Vang_Poulsen_651x493.jpg)
– Juli måned sidste år var på trods af situationen relativ god, men juni og august var som højsæsonmåneder stort set ikke eksisterende. Selv om meget endnu er uafklaret, så forventer vi et lidt bedre 2021, ikke mindst ud fra de bookinger vi på nuværende tidspunkt har modtaget til sommersæsonen, forklarer Rúni Vang Poulsen.
Rederiets danske gæster tager i stigende grad deres bil med til Færøerne og kører så rundt deroppe i nogle dage, inden de returnerer til Hirtshals.
Udover Norrönas tre destinationer Hirtshals, Torshavn og Seyðisfjørður, har rederiet i dag faste fragtanløb i Hirtshals, Torshavn, Þorlákshöfn, Rotterdam, Scrabster, St. Petersborg, Tananger, Bergen, Trondheim, Rørvik og Hitra.
Læs hele artiklen hos kidlen bag betalingsmur her: Søfart
Video: Stoklund Medieproduktion.
Foto: Smyril Line.
Link til tidligere artikel