Vendsyssel FF vandt lørdag på Nord Energi Arena i Hjørring 2-0 over FC Helsingør i 30. spillerunde i landets næstbedste fodboldrække NordicBet Ligaen.
Stærke Tobias Anker scorede efter hjørespark til 1-0 efter otte minutter spil, og i kampens overtid fandt Zander Hyltoft en helt fri Lasse Steffensen, som scorede sikkert til 2-0-målet. En dejlig sejr, som dog ikke kan bruges til ret meget, da drømmen om oprykning forlængst er bristet.
Vendsyssel FF mangler nu blot to kampe før sommerpausen og møder på lørdag klokken 13 igen på hjemmebane Hvidovre, som i den kamp kan sikre sig oprykning til Superligaen.
Foto: Presse-fotos.dk og Palle W.