I Danmarks Første Kunsthal for Børn kan du i sommerferiendykke ned i særudstillingen Havfolket Kalder Mørknet Vand ogopleve filminstruktør Vibeke Brylds virtual reality værk af samme navn. Værket tager dig med ned under havets overflade, hvor du kan opleve den nordjyske myte om havfolket. Der er også mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen uden at prøve VR-værket. Her kan du lege med sandet og undersøge, om der er skyllet ting op på strandbredden eller fordybe dig i kunsthallensmageløse bøger om havets mange mysterier.
Du kan også deltage i workshops, som udspringer af særudstillingen Havfolket Kaldet Mørknet Vand. Her får du rig mulighed for at udfolde dine kreative evner og samtidig blive klogere på den nordjyske myte om Havfolket.
Tegn og fold din egen fortælling om Havfolket
Til foldebogworkshoppen kan du med inspiration fra udstillingen Havfolket Kalder Mørknet Vand tegne og folde din helt egen fortælling om havfolket i en foldebog. Her får du brug for din fantasi og kreativitet, da det langt fra alt er alt, man ved om den mystiske myte om folket fra havet.
Hvordan ser Havfolket ud?
I dioramaworkshoppen kan du give dit eget bud på, hvordan Havfolket ser ud. Ligner de os? Er de undervandsmonstre, har de havfruehaler, tentakler og måske gæller?
Dit bud bliver udstillet i Danmarks Første Kunsthal for Børn i en af kunsthallens 17 dioramaer. Dioramerne skal tilsammen illustrere børns bud på myten om Havfolket.
Det er ganske gratis at besøge Kunsthallen og deltage i workshops.
Kunsthallen har åbent alle ugens dage fra kl. 10.00 – 16.00 resten af sommerferien fra mandag den 18. juli til søndag d.7. august 2020.
Fakta
Danmarks første Kunsthal for Børn ligger på Vodbindervej 2 i Hirtshals.
Bag Kunsthallen står non profit organisationen BIBIANA Danmark, der arbejder for at inspirere og undervise børn i kunst og kultur ved at formidle verdens bedste børnebogsillustrationskunst gennem nytænkende udstillinger og undervisningskoncepter. Læs mere her: www.bibianadanmark.dk
VR-værket Havfolket Kalder Mørknet Vand havde premiere på Venedig Film Festival i 2020, og har siden været udstillet i Nikolaj Kunsthal i Københav, samt på Museum Thy i Vorupør, begge gange ledsaget af en installation omkring værket.
VR-værket Havfolket Kalder Mørknet Vand er støttet af Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje, Region Nordjylland, Danske Filminstruktører, Statens Kunstfond og FAF, og er produceret af det Oscar-nominerede produktionsselskab Final Cut for Real, i samarbejde med Midtjysk 3D service.
Læs mere her: www.finalcutforreal.dk/hush