Direktør Karl Henrik Laursen fra Nordsøen Oceanarium leverede på et morgenmøde flere gode nyheder til de fremmødte medlemmer af Hirtshals Handel & Erhverv.
For det første er der etableret adskillige nye parkeringspladser i samarbejde med Nordenergi. Disse oven i købet med 8 dobbelte ladestandere opsat. I uge 40 opsættes ydermere 4 dobbelte lynladere. Dermed er pladsen færdig.
Dernæst har Nordsøen Oceanarium indkøbt nogle blåfinnede tun, der skal udsættes i Oceanariet. Prisen er kr. 110.000. Man vil i den forbindelse formidle information om tunen, der efterhånden bliver almindelig i vores farvande. Spændende er det i den forbindelse, om tunfiskene vil æde de andre fisk, når førstnævnte bliver større.
![Blåfinnede tun til Nordsøen Oceanarium 2 Karl Henrik Laursen Nordsoeen](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2022/09/Karl_Henrik_Laursen_Nordsoeen.jpg)
Der har som tidligere omtalt på netavisen været arbejdet med udvidelsen af saltvandsindtaget ved Husmoderstranden. Det er i den forbindelse lykkedes at nedgrave yderlig 60 meter under gunstige vindforhold efter en ventetid på ca. halvandet år. Udvidelsen af Danish Salmon kræver mere vand, som Nordsøen Oceanarium er forpligtet til at levere.
![Blåfinnede tun til Nordsøen Oceanarium 3 Nye DTU uddannelser](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2022/09/Nye-DTU-uddannelser.jpg)
Man arbejder som ligeledes tidligere omtalt på at udbygge centret til modtagelse af studerende til til nye uddannelser. Byggeudgiften overskrides med 9 mio. kroner, men pengene er fundet. Man har lejet værelsesfløj hos Nordsøen Fri Fagskole til eleverne det første år. Derefter vurderes behovet. Der gøres eventuelt brug af tomme lejligheder og bygninger i byen.
Endelig afholdes Årets Sild søndag den 25. september på Nordsøen Oceanarium.
Køb billetter her til Årets Sild.
Link til relateret artikel