Onsdag havde det konservative byrådsmedlem Mathias Holger Nielsen æren af at holde åbningstalen og dømme finalekampene til Stjernestævnet 2024. Det er et arrangement fyldt med fællesskab, glæde og kampgejst.
Næsten 90 børn fra specialskoler i Hjørring, Brønderslev og Frederikshavn kommuner deltog i går, hvor fokus var på bevægelse, sammenhold og masser af gode oplevelser. Her var blandt andet et par hold med fra Hjørringskolen.
– Efter nogle intense og spændende kampe blev alle børn belønnet med medaljer og pokaler som et symbol på deres indsats og engagement, fortæller Mathias Holger Nielsen
– Som formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget er jeg utrolig stolt over at være en del af et arrangement, der viser, hvad sport kan gøre for fællesskab og inklusion. Stjernestævnet er et bevis på, at alle kan være med – og det er netop denne mangfoldighed, vi skal fejre og fremme, tilføjer udvalgsformanden
Arrangementet med stjernestunden var muliggjort ved et samarbejde mellem DBU Jylland, Parasport Danmark, Fortuna Hjørring, Hjørring Kommune og Hjørringskolen.
Foto: Privat.