Der var mødt godt 120 børn op til torsdagens gadeidrætsdag i Tversted. Mange af dem med følgeskab af forældre og bedsteforældre.
– Ved basketkurven var der livlig aktivitet, godt guidet af træner Danilo Jensen. Der blev spillet panna bold med hjælp fra spillere fra SIF og BTI, fortæller Inge Møller.
– På fodboldbanen dystede en blanding af børn, unge og forældre. Der spilles hver dag kl. 11 her i ferien, så mød endelig op. På skaterbanen var der livlig aktivitet af små og store. Der var mange nybegyndere og mange forældre fulgte med fra sidelinjen, uddyber Inge Møller.
– Det store trækplaster her var Thebossshop teamridders, som gav en flot opvisning. På skaterbanen er jeg meget imponeret over, hvordan de store børn tager hensyn til de små og nybegynderne. Det skal de ha stor ros for, fastslår afslutningsvis Inge Møller.
Klitgården solgte kaffe, vafler og kage og kolde drikke.
Foto: Inge Møller.