I august 2023 flyttede Louise F sin frisørsalon fra Hovedvejen til sin hjemadresse på Nordsøvej 3 i Tornby.
Grundet travlhed og 100 andre gode undskyldninger, har hun aldrig fået holdt åbningsreception.
Det sker nu!

Torsdag, den 29. maj (Kristi Himmelfartsdag) kl. 11.00 til 13.00 inviterer Louise nemlig til reception i salonen, hvor hun samtidigt markerer, at det er 20 år siden, hun startede på sin frisøruddannelse og 10 år siden, hun etablerede egen salon.
Henriette og Louise håber at venner, familie, kunder og folk, de kender, vil lægge vejen forbi den dag til et glas et-eller-andet på køl samt snacks.
De vil samtidigt byde på en masse gode tilbud – virkelig gode tilbud. Der vil være poser med lækre produkter – à la mystery bags, ligesom der er hjemkøbt føntørrere, glattejern og krøllejern til virkelig gode priser.
Louise frabeder sig blomster til receptionen, da hun alligevel ikke kan tåle dem.


