Mange lokale borgere husker Nordsøkatedralen. Navnet fik den lokale flydedok, fordi den var overdækket og derved set på afstand havde karakter af en kirkebygning.
Efter flere udfordringer, hvorunder flydedokken blandt andet kæntrede i et stormvejr, blev den karakteristiske overdækning imidlertid pillet af den flydende konstruktion. Ligesom en række andre sikkerhedsforanstaltninger blev truffet for at fremtidssikre flydedokken.

Ejeren af flydedokken er fortsat i dag Hirtshals Yard A/S. Flydedokken gør det nemlig muligt at reparere og overfladebehandle skibe under fuldstændig optimale forhold.

Med en løfteevne på maksimalt 2300 tons og en længde på 82 meter samt en bredde på 16,5 meter og en dybgang på max 6,5 meter er det altså en flydedok med mange muligheder.

Forleden var en af Hirtshals Havns dygtige dronepiloter i luften med kameraet og fangede tankskibet Hordarfor VI. Her kan man virkelig se størrelsen på skib og flydedok.
Link til relateret artikel
https://arkiv.flaskeposten.nu/pumper-skal-loerdag-faa-kaentret-flydedok-paa-hoejkant/
Flotte billeder