En svag premiere efter lovende generalprøver, og så skal der præsteres bedre, når Fortuna skal bevare førertrøjen i Gjensidige Kvindeliga.
Lidt trøst var der dog at hente lørdag, da en af de nærmeste forfølgere, Brøndby, tabte sin premierekamp 1-3 til HB Køge. Det betyder, at afstanden til Brøndby blev forøget med 1 point.
Fortuna var sat op til at demonstrere, at holdet topper Gjensidige Kvindeliga, og er gået ind i slutspillet med en solid 6 points føring.
Og efter kampen er Fortuna stadig uden nederlag i liga-sæsonen, men der skal mere til, for at nå igennem med topplaceringen.
Det var et, om muligt, endnu yderligere motiveret AGF-hold, der tog i mod på Ceres Park.
Efter kun 6 minutters spil chokerede AGF med en scoring til 1-0.
Den skulle Fortuna sunde sig ovenpå, med gradvist blev der bygget op til udligning i det 14. minut og føring 1-2 efter 31 minutters spil.
Joy Omewa stod for udligningen, og det var Sidney Masur, der er kommet til truppen op til slutspillet, som scorede føringsmålet.

Fortuna leverede en acceptabel indsats i den sidste del af første halvleg, og det lovede godt for en anden halvleg. Men AGF ville det anderledes. Århusianerne lod sig ikke mærke med, at dagens modstander var topholdet, og at de selv befandt sig på ligaens sidsteplads.
Fortuna formåede ikke for alvor at tage til genmæle mod AGF’s aggressive indsats.
Fortuna spillede sig ikke til en eneste chance i 2. halvleg, og kom ikke til ordentlige angreb.
Tre udskiftninger ændrede ikke på det forhold, og så blev det til en stille tur i bussen hjem.
Nu er der tid til eftertanke, så Fortuna-holdet er parat til at yde på lørdag, når Brøndby kommer på Nordenergi Arena.
Kampen i tal:
- min. 1-0 Mariann Høgh Nielsen
- min. 1-1 Joy Omewa
- 1-2 min. Sidney Masur
- min. 2-2 Mathilde Rasmussen