Ingstrup Mejeri ved Løkken har fået flotte udmærkelser og præmier for to af mejeriets kendte oste.
På den netop afsluttede International Food Contest i Herning tildelte dommerne mejeriet to meget fine udmærkelser og præmier i klassen for kitmodnede oste.
Ingstrup Guld 45+ med kommen fik guldmedalje, blev holdvinder og modtog ærespræmie. Blå Ingstrup 20+ med kommen vandt bronze.
Mejeristerne Kenneth og Ove fra Ingstrup Mejeri modtog i Herning de flotte æresbevisninger.
NordsøPosten siger tillykke til alle på Ingstrup Mejeri for det gode arbejde og flotte resultat.