Ved en lille uformel sammenkomst på Hirtshals Museum tirsdag eftermiddag blev overskuddet fra Haveholdets salg i år uddelt.
Haveholdet består af en gruppe flittige mennesker – heraf flere med en baggrund i vodbinderbranchen. Igennem året – og ikke mindst i juli måned i museumshaven laver de rigtig mange fine ting som eksempelvis hængekøjer, sommerhusflag, sjippetov m.v., der primært sælges på Hirtshals Museum.
I erkendelse af at pengene i disse tider ikke sidder så løst hos folk, har man i år lavet nye tiltag, oplyste formanden for Haveholdet, Joan Pedersen. Bl.a. har man med succes deltaget på kartoffeldagen i Mosbjerg og julemarkedet i Sømandskirken.
Årets overskud til uddeling blev på hele kr. 31.000,00. Heraf er kr. 1.000,00 anvendt til et medlemskab af Byforum. De resterende kr. 30.000,00 blev uddelt med kr. 6.000,00 hver til:
- HG 159 Johs. Heilesen – drift af fartøjet
- Ældrecentret Vikingebanke – til forkælelse af beboerne
- Friplejehjemmet Havglimt – til forkælelse af beboerne
- Søndagsmatinè Dagcentret på Lynggården – til underholdning
- Alle de mange frivillige på Hirtshals Museum som tak for en stor indsats hele året.
En rigtig hyggelig eftermiddag på Hirtshals Museum sluttede naturligvis med mulighed for at smage nogle af museets egne bjeske.
Foto: Niels Chr. Jakobsen.