Det er nu et halvt år siden, at Kødboxen åbnede virksomhedens med vores delikatessebutik på adressen Nørregade 31 i Hirtshals.
– Vi har glædet os hver eneste dag til at slå dørene op, for vi møder en masse glade mennesker hver eneste dag. Ligeledes nyder vi at pakke varer til dem, der bestiller via vores webshop, fortæller butiksbestyrer Jan Hansen.
– Vi vil gerne være med til at udvikle byen og levere den gode service og oplevelse, som gør, at man har lyst til at bosætte sig i byen eller komme på besøg. Indtil nu har vi lukket butikken kl. 17.30. Vi oplever imidlertid flere og flere, der ærgrer sig over dette, da de ikke kan nå at komme forbi, samt de ikke lige kan nå at få en sandwich eller andet til aftensmaden, uddyber Jan Hansen.
Det laves der nu om på, da butikken i de kommende uger vil forsøge med udvidede åbningstider, så alle kan nå at komme forbi en eller flere gange i løbet af ugen. Det betyder nedenstående:
Onsdag, torsdage og fredage åbent til kl. 20.30 ligeledes åbent søndage fra kl. 16.30 – 20.30.
– Hvis vi kan se, at tingene fungerer i de udvidede tider, vil vi arbejde på, at det bliver fast i fremtiden, så vi håber meget, at man vil bakke op om dette, tilføjer Jan Hansen.
Ud over delikatessens frisklavede og utroligt velsmagende sandwich udvides der også med lækre, saftige og smagsfulde burgere. Der kommer 4 forskellige slags til at starte med, men allerede nu er der planer om flere tiltag.
– Vores burgere vil være tilgængelige fra i morgen onsdag den 18 januar kl. 14.00, slutter Jan Hansen.