Af Lars Høgh
Byrådskandidat for Venstre til KV25
”Grundloven, hvad rager den mig?”. Orden kom for nogle år siden du af munden på en ung brobygningselev som jeg skulle undervise. Spontant svarede jeg: ”Den rager dig mere end du tror!
Mens Nordmænd fejrer landets selvstændighed for godt 100 år siden hvert år 17. maj med stort engagement fra såvel unge som ældre er vores grundlovsfejring i Danmark for manges vedkommende enten beskeden eller direkte ikke eksisterende.
Det er lidt trist, for med grundloven af 1849 fik vi som danskere en række rettigheder vi stadig kan henholde os til i dag. Forsamlingsfriheden, en frihedsrettighed der kun blev taget fra os under besættelsestiden, er grundlaget for at vi eksempelvis kan samles og holde grundlovsmøder, som flere politiske partier gør på grundlovsdag.
Foreningsfriheden giver os retten til at danne foreninger, såvel de politiske foreninger som alle andre foreninger, der ikke virker ved vold. På grundlovsmøderne kan man ytre sig som man vil, huske skal man blot, at det er under ansvar for domstolene.
Venstre i Hjørring kommune holder grundlovsmøde d. 5. juni kl 13.30 hos Borgmester Søren Smalbro, Tanggårdsvej 123, Bjergby igen i år. Her kan man høre mange forskellige perspektiver på hvad der skal siges på et grundlovsmøde med indlæg fra såvel en elevrådsforperson, en tidligere skatteminister, en regionsrådsformand, en Folketingskandidat og så naturligvis borgmesteren selv.
Brobygningselever, hvordan gik det med ham. Ja vi tog udgangspunkt i hvorfor han netop, uden frygt, turde sige ”Grundloven, hvad rager den mig?” og da lektionen var slut og vi havde arbejdet med frihedsrettighederne i grundloven og magtens tredeling blev vi enige om, at ”den er sgu da meget sej den der grundlov.”
