Til februar næste år afholdes der igen børne MGP fest i Lundergårdhallen, hvortil planlægningen er i fuld gang.
Sidste år kom ikke færre end 260 børn samt forældre og holdt fest med arrangørerne. Showet blev vist på storskærm og hallen var fyldt med aktiviteter, leg, sminkehjørne og glade børn.
Festen i år bliver mindst lige så fed, men et nyt tiltag i år er tombola og allerede nu er listen af sponsorer lang, hvilket gør tovholderne meget taknemmelige.
Udover showet på storskærm, sjove aktiviteter og sminkehjørne kan de voksne i år bestille helstegt pattegris eller kylling, og så får man simpelthen også besøg af isbilen YOGO 2 GO.
Skal du med til fest? Følg dem på facebook.