Parret introducerede deres nye film Alle for fire på en hylende morsom måde og til stor begejstring for gæsterne i de to store sale, hvor der var totalt udsolgt.
Var du ikke en af de heldige at sikre dig billet til film, så viser MovieHouse forpremiere på filmen lørdag den 6. august. Derefter er der masser af forestillinger fra torsdag den 11. august, hvor den har officiel Danmarkspremiere.
Alt ånder i filmen fred og idyl hos brødrene Timo og Ralf. De hænger ud med deres gamle ven Martin, der har lagt sin fortid som politimand bag sig og har fået job i hospitalsvæsenet.
Timo er flyttet ind hos kæresten Lonnie igen, og hans og Ralfs små kup kører som smurt. Lige indtil den dag Timo opdager, at Lonnies fremtidsplaner ikke involverer ham længere!
Timo får nu brug for alle kneb – og i særdeleshed Ralf og Martin, hvis han skal vinde Lonnie tilbage. Det bliver deres mest dumdristige kup nogensinde.
Book billetter her hos MovieHouse: Alle for fire