Det er snyd på vægten, når regeringen udpeger en række beskyttede havområder til EU-opgørelser, når de pågældende områder slet ikke er strengt beskyttede.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer regeringen til at indføre den beskyttelse på havområderne, som EU rent faktisk kræver.
– Til vores skuffelse bliver vores nye strengt beskyttede områder ikke beskyttet i en grad, hvor man kan tale om strengt beskyttet natur. Enhver med et jagttegn kan nemlig stadig skyde fugle i den beskyttede havnatur, og man kan smide en snøre i vandet og fange fisk, siger Marie-Louise Krawack, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Med de nye udpegninger har Danmark – på papiret – nu seks procent strengt beskyttet natur på havet, og forventer i 2030 at være nået på ti procent. Men de nye områder bør altså ikke tælle, mener Marie-Louise Krawack.
– Det er stik mod hensigten om af give naturen fred og beskytte det samlede økosystem i de strengt beskyttede områder.
Skal ifølge EU være fuldt beskyttede
De nye strengt beskyttede havområder indmeldes sammen med de øvrige beskyttede områder til EU med det formål at bidrage til EU’s biodiversitetsstrategis mål for naturbeskyttelse.
Men EU kommissionen understreger i sine retningslinjer, at strengt beskyttede naturområder skal være “fuldt beskyttede, for at bevare og genskabe biodiversitets rige områder. De naturlige processer skal være praktisk talt uforstyrrede“.
Og det er netop det, som de nyudpegede områder altså næppe kan siges at være, ifølge Danmarks Naturfredningsforening.
Udover jagt og rekreativt fiskeri med stang må der også etableres kabler, forsvaret må træne i områderne, og der kan gå sejladskorridorer – skibenes motorveje – igennem områderne.
DN har fuld forståelse for, at skibsfart kan være vanskeligt at undgå i danske farvande, som forbinder Nordsøen med Østersøen, men mener dog, at man kunne undgå at tillade nye sejladskorridorer gennem de strengt beskyttede områder, hvilket er det regeringen har gjort i et af de nye strengt beskyttede område længere ude i Nordsøen.
– Vi er ikke i tvivl om, at regeringen rammer ved siden af EU’s definitioner her, og derfor ikke kan få anerkendt de udpegede naturområder som strengt beskyttede. Vi opfordrer regeringen til at få ændret ordlyden og forbyde alt fiskeri og jagt i områderne og dermed sikre, at havnaturen nu får den nødvendige beskyttelse, siger Marie-Louise Krawack.
Ikke et nyt problem
Det er ikke et nyt problem, at mange af de udpegede beskyttede havområder egentlig ikke sikrer en reel beskyttelse for havets havdyr, planter og fugle.
Af de på papiret beskyttede havområder i danske farvande, som udgør næsten 32 procent, vurderer biodiversitetsrådet, at kun ca. 1,9 procent er reelt beskyttet.
De nye strengt beskyttede områder er kommet med som tillæg til havstrategiens indsatsprogram. Udover blandt andet jagt og lystfiskeri med stang samt skibsfart, er også erhvervsfiskeri med bundtrawlere fortsat tilladt.
Sidstnævnte bliver dog forbudt i områderne, når Danmark i samarbejde med andre EU-lande får gennemført fiskeriregulering. Men den proces har dog hidtil taget ca. seks år at gennemføre.
Fakta om beskyttet havnatur
Havene omkring Danmark har det skidt. Ingen af dem kan leve op til EU’s målsætning om god miljøtilstand senest i 2020.
Derfor kastede et enigt folketing en redningskrans ud med løftet om at sikre 10 procent af de danske havområder en særlig streng beskyttelse mod menneskelig aktivitet. De nye beskyttede områder er en del af den danske havstrategi.
Udfordringerne er mange:
- Der udledes fortsat store mænger af kvælstof, fosfor og kemiske stoffer til havet.
- Vi bruger fortsat ødelæggende fangstmetoder og fisker i ubæredygtige mængder.
- Vi laver klapning og graver råstoffer.
- Havfugle og havpattedyr bifanges og havets organismer skades af plastaffald.
- Havet forsures af CO2.
- Af de på papiret beskyttede havområder i danske farvande, som udgør næsten 32 %, vurderer biodiversitetsrådet, at kun ca. 1,9 procent er reelt beskyttet.
Kilde: DN.DK.