Forud for lørdagens kamp i NordicBet Ligaen på Nord Energi Arena i Hjørring havde NordsøPosten i samarbejde med Vendsyssel FF udskrevet en konkurrence om at få muligheden for at løbe ind på stadion med kampbolden til kampen mellem Vendsyssel FF og Hillerød Fodbold.
Konkurrencen blev vundet af Karina Nymann Grøn, der dog overlod oplevelsen til sin søn Nohr. Nohr og hans far Michael deltog inden kampen i sponsorarrangementet i Sydbank Loungen, hvor der var en lækker buffet fra Abstrakt i Hirtshals, efterfulgt af indlæg af både direktør Lars Glinvad og sportsdirektør Christian Larsen inden træner Bo Zink gav sponsorerne en orientering om dagens kamp.
Indløbet med kampbolden skete sammen med dommertrioen, og det var en stolt 9-årig knægt, der stod med kampbolden midt på det store stadion sammen med alle spillerne.
Det viste sig faktisk, at Nohr var en rutineret indløber, idet han under sommerens EM var en af de drenge, der løb ind på banen sammen med de danske landsholdsspillere, da holdet mødte England på Deutsche Bank Park i Frankfurt.
Nohr spiller selv fodbold i VBI på klubbens U11 hold. Han er en ivrig Vendsyssel FF supporter, der sammen med far Michael har sæsonkort til alle klubbens hjemmekampe. Nohr havde tippet kampens resultat til 3-2 til Vendsyssel FF, men sådan gik det desværre ikke, idet Hillerød løb med sejren på 3-0. Efter slutfløjtet blev Nohr fotograferet sammen med kampens spiller Oskar Øhlenschlæger.
En superfed far/søn oplevelse på Nord Energi Arena lørdag eftermiddag.
I am not sure where youre getting your info but good topic I needs to spend some time learning much more or understanding more Thanks for magnificent info I was looking for this information for my mission