Når lokalpolitikerne tillader højere byggerier i byerne, har det andre implikationer end skygge og en forsvundet udsigt hos naboerne.
Det kan eksempelvis blive tvingende nødvendigt med en ny drejestige, som man netop har fået til stationen hos Falck i Hjørring.
Borgmester Søren Smalbro overrakte således onsdag nøglerne til en helt ny af slagsen og var oven i købet frisk på en tur op i højderne for at nyde lige præcis udsigten.
Køretøjet bringer selvfølgelig glæde på stationen og kommer forhåbentlig til at gøre en positiv forskel både i byen og flere andre steder, hvor der måske fremover skal bygges højere i Hjørring Kommune.
Som det ses dokumenteret ovenfor, har brandfolkene fået borgmesteren sikkert ned på jorden igen.
Kilde: Nordjyllands Beredskab.