Den 31. maj 1914 var pinsedag, hvor Studenterforeningen tog på pinseudflugt til Hjørring og Lønstrup.
Ifølge krønikeskriveren FK Clarkfeldt var pigerne i Hjørring vilde med de kønne studenter fra København.
Studenternes pinseudflugt var da også en fabelagtig succes, hvor deres dejlige og kultiverede sang bragte dem store triumfer. Studenterne indtog simpelthen de vendsysselske pigehjerter med storm.
Fra Hjørring drog studenterne videre til Lønstrup, hvor de fik forevist redningsstationen samt oplevede en redningsøvelse, fortæller videre FK Clarkfeldt.
De gråhærdede kystheltes manøvrer med redningsbåden gjorde nok indtryk. Derimod fløj redningsraketten ikke så langt, som den burde kunne.
Det maleriske liv, der udfoldede sig over stranden, ses på billederne.
Kilde: FK Clarkfeldt.