Hirtshals Fyrs hjemmeside fik for et par år siden et grafisk og funktionelt løft af webmaster Bruno Gammelgaard. Ligesom nogle af sidens oplysninger blev opdateret.
Fyrfonden ønskede kort fortalt, at man fik en ny og levende hjemmeside, hvor der jævnligt skulle komme opdateringer, så man kunne se, at der skete noget på siden.
– Det skulle sikres ved, at der blev nedsat et udvalg med medlemmer fra Fondsbestyrelsen, der skulle levere materialerne til webmaster. Det forhindrer jo selvfølgelig ikke, at det også er muligt for alle andre at bidrage med noget til Nyhedsbrevene, fortæller formand Peter Jensen fra Støtteforeningen Hirtshals Fyr.
Når man hele tiden sidder og forsøger at holde hjemmesiden opdateret, så kan man jo godt få den tanke, om der i det hele taget er nogen, der ser på hjemmesiden, ud over en selv, funderer formanden.
Bruno Gammelgaard lavede derfor et træk over, hvor mange der i juli måned havde googlet Hirtshals Fyr. Og ikke mindst, hvor mange der havde klikket sig ind på selve siden, sorteret efter landehits.
Country Hits Pageviews:
Denmark 78573 9259
Germany 17137 1880
Norway 9382 1032
United States 6555 1177
Sweden 2938 378
Netherlands 2819 318
France 2225 313
China 1375 418
Other 9787 1454
– Jeg må indrømme, at tallene overraskede mig. Selv kineserne har googlet Hirtshals Fyr. Det viser, at vi altså er blevet kendt ud over landets grænser, noterer Peter Jensen.
Kilde: Støtteforeningen Hirtshals Fyr.