I dejligt solskin blev 23 unge mennesker denne søndag konfirmeret ved en smuk gudstjeneste i Hirtshals Kirke. Det var et mindre hold kl. 9 og et større hold kl 10.30.
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 2 Konfirmation 3 740x474 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmation_3_740x474-1.jpg)
– Ved begge gudstjenester fyldtes kirken dog af festklædte familier og venner. Stemningen hos de skønne unge mennesker er altid sprød og dirrende før gudstjenesten, men alle havde besluttet sig og svarede et tydeligt JA, da Bjarne Hougaard spurgte, om de ville bekræfte deres dåb, fortæller Bente Nedergaard Larsen fra Hirtshals Sogn.
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 3 Konfirmation 7 740x292 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmation_7_740x292-1.jpg)
– Bjarne Hougaard talte varmt og indlevet til konfirmanderne om det at skulle være stjerne i sit eget liv, eller at kunne overlade det ansvar til Gud, og bare tage imod hans omsorg og kærlighed. Musikken fylder altid meget ved en gudstjeneste. I dag lagt i hænderne på organist Anton Schmidt-Jakobsen og messingblæser Johnny Schjoldager, tilføjer Bente Nedergaard Larsen.
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 4 Konfirmation 6 740x418 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmation_6_740x418-1.jpg)
Bjarne Hougaard fulgte traditionen tro sine konfirmander ud af kirken og ud i livet til orgeltoner fra Star Wars – i første omgang til en temmelig kølig søndag i Hirtshals, men bestemt med fest og familieglæde i hele byen.
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 5 Konfirmation 4 740x423 1](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmation_4_740x423-1.jpg)
– Fra kirken ønsker vi alle konfirmander hjertelig tillykke og ønsker alle en dejlig festdag, slutter Bente Nedergaard Larsen..
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 6 Konfirmander 9](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmander_9.jpg)
![Smuk konfirmation i Hirtshals Kirke 7 Konfirmander 10](https://nordsoeposten.dk/wp-content/uploads/2023/04/Konfirmander_10.jpg)