Mandag den 14. august kl. 19.30 besøger Den Unikke Trio med deres stemningsfulde og glade sommerrepertoire Bindslev Kirke.
Trioen består af Tina Siel, som er kendt for sin fløjlsbløde stemme, skønne fortolkninger af salmer og sange og sit altid gode humør. Tine Lilholt er kendt fra sine mange år i Lars Lilholt band. Tine spiller både fløjter og harpe og er et geni til at finde ind i fløjtens sjæl i sine flotte improvisationer.
Tine vil ligeledes ved denne koncert spille harpe, som hun nu mestrer og vil akkompagnere på dette svære instrument. Pigerne vil blive professionelt understøttet af pianist Knud-Erik Thrane, som med sin indføling og smukke harmonier vil fuldende trioens ramme for en hyggelig og stemningsfyldt koncert.
Koncerten varer ca. 70 minutter og indeholder både danske, svenske og norske sange og salmer. Og der vil også være instrumentale numre samt fællessang.
Trioen har arbejdet sammen i 15 år og har alle steder trukket fulde huse med deres musikalitet og nærvær.
Billetter koster 150,- kr og kan bestilles på internett eller købes ved indgang af kirken.
Glæd jer til denne koncert og tag en glad sommerstemning med hjem.
4 billetter ønskes til den 14. aug.