Spar Nord Fonden har givet en donation på 125.000 kroner til Hjørring Revyen. Donationen er øremærket til 150 billetter, som revyfolkene med hjælp fra Hjørring Kommune uddeler til plejehjemsbeboere, der får mulighed for at komme gratis i Hjørring Revyen. Beboerne har også mulighed for at tage en hjælper med.
Målet er at gøre Hjørring Revyen tilgængelig for alle og sprede glæde og gode oplevelser for beboerne, der måske ikke ellers har mulighed for at komme i revy. Vi overrakte donationen på ældrecenter Fynsgade i Hjørring, og de har allerede lagt deres eget opslag på de sociale medier, fortæller Jesper Cebula Rasmussen fra Spar Nord
.Direktør og kapelmester Henrik Baloo Andersen fra Hjørring Revyen var også med, og han havde medbragt de 17 billetter, som beboerne i Fyensgade var tildelt. Det samlede antal beboere, der får muligheden, er som nævnt 150, og Hjørring Kommune hjælper Revyen med at facilitere de helt rigtige modtagere af billetter.