Hirtshals Familie- & Firmaidræts stærke cykelafdeling holder standerhejsning søndag den 6. april kl. 10 foran Hirtshals Idrætscenter.
Rytterne cykler en hyggetur i to grupper på henholdsvis ca. 25 km og ca. 40 km. Efter cykelturen er HIFFI Cykler traditionen tro ca. kl. 12.30 vært ved suppe og hyggeligt samvær i cafeteriet i Hirtshals Idrætscenter.

Af hensyn til suppen er der tilmelding. Skriv i en kommentar til opslaget hos HIFFI Cykler på Facebook, at du deltager. Du er velkommen til at invitere en ven eller bekendt med, da alle interesserede er velkomne.
Tilmeldingsfrist er onsdag den 2. april.