Den enes død, den andens brød, lyder et kendt citat. Tommy Høj fra Høj Farver lever helt op til dette mundheld.
– Vi har netop købt hele lageret fra en farvehandler i Jylland der måtte lukke. Hele 12,4 tons maling har vi fået på lager. Det er den 3. butik vi opkøber inden for de sidste 2 år. Det giver os varer til gode priser, men samtidig er det lidt trist når gode kollegaer forsvinder, fortæller Tommy Høj.
– Den mængde maling man har fået på lager i butikken, svarer ca. til et helt års salg, så det kniber med lagerplads til de mange varer. De skal sælges hurtigst muligt og da pris er en faktor der betyder meget for salgshastigheden, giver vi 33% rabat på alle malinger, tilføjer Tommy Høj.

De varer butikken har fået på lager er fra norske Gjøco, og det er det produkt, man sælger i forvejen. Varerne har kun stået 10 måneder i den nu lukkede butik, så det er helt friske varer man får på lager, som man naturligvis kan sælge med fuld garanti.
– Faktisk så god garanti at hvis man er utilfreds med varen, kan man komme retur med den halv- eller heltomme spand og få pengene retur, slutter Tommy Høj.
Foto: Privat.


