Det er sommer. Du er taget syd for grænsen for at komme lidt ud og opleve andet end Vesterhavet og isvafler (og måske også købe billigt ind ved Fleggaard). Du tænker, at dit engelske er toptunet, så du sagtens kan begå dig. Alle taler jo engelsk.
Efter en lang tur sydpå er du ved at være sulten og stopper ved en tysk restaurant, hvor man kan få Wienerschnitzel med pommes frites. Restauranten ligger i en lille by udenfor Flensburg, og her er der ikke nogen, der taler engelsk! Du har for længst glemt de få sætninger, du kunne på tysk – dem du lærte tilbage i folkeskolen. Du har tænkt på Wienerschnitzel de sidste 200 km, så du er indstillet på at forsøge dig med en blanding af engelsk og fagter, nu hvor dine sprogkompetencer tydeligvis ikke rækker.
Kender du den situation? Uanset om du selv har prøvet det, eller ej, så bliver det et mere og mere almindeligt scenarie, at vi ikke kan kommunikere med andre europæere, fordi fremmedsprogene forsvinder i Danmark. F.eks. er der kun 10 procent af eleverne på STX, som vælger en sproglig studieretning, og i folkeskolen kan man kun vælge fransk i meget få kommuner uden for de store byer. Det betyder, at færre og færre unge får kendskab til andre sprog end engelsk – og dermed heller ikke til andre kulturer.
Du synes måske ikke, at det er så vigtigt, så længe det lykkedes dig at få bestilt den Wienerschnitzel. Men det er faktisk alvorligt med den nuværende sprogkrise. For faktisk betyder den, at mange virksomheder mister ordrer, fordi de ikke kan finde medarbejdere, som har de nødvendige sprogkompetencer til at kommunikere med kunderne i udlandet.
Vi er allerede sakket bagud i for eksempel i EU’s stillinger som oversættere, hvor vi ikke har nok dygtige sprogkyndige. Har Danmark virkelig råd til at miste så vigtig en ressource som fremmedsprogskompetencer?
