Af Svend-Erik Andersen
Formand i Danmarks Fiskeriforening
I denne uge har vi været vidne til et maskefald. Jyllands-Posten har afdækket, at den meget omtalte rapport fra Aarhus Universitet, der har kastet mørke skygger over trawlfiskeriet, er fyldt med fejl. Det er en meget alvorlig sag, som jeg ser på med stor alvor.
Gennem det sidste halve år har rapporten været spydspids i den meget aggressive kampagne, som Danmarks Naturfredningsforening har ført imod dansk fiskeri og især fiskeriet efter jomfruhummer. Danmarks Naturfredningsforening har dygtigt og flittigt brugt rapporten til at mobilisere miljøministeren og Folketingets partier i deres kamp for at få lukket ned for fiskeriet.
Jeg har stået i Debatten på DR i bedste sendetid, i smørhullet mellem forskeren og miljøministeren. Og jeg har fået på puklen. Vores metoder blev kaldt stupide på baggrund af rapporten, selvom vi overholder reglerne. Og værre endnu, kampagnen og rapporten har ramt alle i dansk fiskeri. Danskerne har fået et helt forskruet og overdrevet indtryk af det danske fiskeri som følge af Naturfredningsforeningens kampagne. Jeg har mærket jeres frustrationer, og I har været i jeres gode ret til at være frustrerede. I Danmarks Fiskeriforening har vi fra første fløjt været kritiske over for rapporten, og vi har haft ret. Vi har al mulig grund til at være kritiske, for eksperter i ind- og udland hælder rapporten og dens konklusioner ned ad brættet. Den eneste forsker, der har forsvaret rapporten, er forfatteren selv. Det siger alt om sagen. Eksperterne siger direkte, at den ikke bør lægges til grund for politiske beslutninger.
Et sundt havmiljø
Dermed er rapporten forhåbentlig død og begravet på Christiansborg, og vi kan nu komme videre i teksten på et mere retvisende grundlag. Det er meget positivt, og nu skal vi vise politikerne, at vi er medspillere, når det handler om at sikre et sundt havmiljø. Vi skal vise danskerne, at vores fiskeri sagtens kan foregå med respekt for havmiljøet.
Vi er klar til at udlægge flere beskyttede områder, hvor fiskeri med bundtrawl begrænses. Det afgørende for os er, at udpegningen sker på et ordentligt grundlag, med respekt for de bedste fiskepladser og i dialog med fiskerierhvervet. I samme ombæring vil vi gøre vores for, at man får udpeget de bedste fiskepladser, hvor vi skal have lov til at fiske med bundtrawl. Får vi lov til det, kan vi fange vores fisk med begrænset bundpåvirkning og med mindst muligt klimaaftryk, som Fiskerikommissionen anbefaler.
Vi tror samtidig på, at hvis politikerne investerer i udviklingen af fiskeriet med bundslæbende redskaber, så er der et stort potentiale for at mindske bundpåvirkningen markant. Det gælder eksempelvis i forhold til brugen af de såkaldte flydedøre. Den vej skal vi udforske, og hvis det virkelig fungerer, skal vi omstille fiskeriet, og det vil jeg arbejde for, at vi får økonomisk støtte til.
Videnskabelige anbefalinger
Til sidst skal vi blive bedre til at fortælle, at vi har et kvotesystem, hvor fiskekvoterne fastsættes på baggrund af videnskabelige anbefalinger. Det er et godt system. Det vil svare til et system, hvor eksperter hvert år dikterede, hvor meget kvælstof der må udledes til vandmiljøet. Det ville være banebrydende, og alle grønne organisationer ville formentlig juble over sådan en model.
Vi kan gøre den videnskabelige rådgivning endnu bedre. I fiskeriet vil vi gerne samle flere data ind. Data, som kan gøre os endnu klogere på fiskebestandene og medvirke til, at fiskekvoterne fastsættes på et bedre datagrundlag, end tilfældet er i dag. Og jeg tror, de biologer, der arbejder med fiskebestandene, vil juble over at få adgang til bedre data.
Vi kan derfor godt ranke ryggen og sige klart til danskerne, at vi arbejder for, at vores fiskeri foregår bæredygtigt. Og det har danskerne faktisk en ret væsentlig garanti for. For vi skal også have noget at leve af i morgen. Ingen er mere afhængige af et sundt havmiljø end fiskeriet. Ingen fisk – ingen fiskere. Så kort kan det siges.