Marie Louise bød onsdag aften velkommen til et totalt udsolgt modeshow og fortalte indledningsvis om aftenens program hos Strand 8 i Hirtshals
Alle skulle kort fortalt bare tage for sig fra bordet, hvor de mange snacks stod. Her var ligeledes mulighed for at få sig et glas vin, vand eller sodavand.
Først vistes der tøj med modellerne Maria Schøler, Maria Louise Retbøll, Anne Jensen, Mathilde Rønn, Pia Rønn og Kristine Knudsen. Modellerne var stylet på mange forskellige måder, og der blev vist tøj i dæmpede og dusede farver, men også i de mange pangfarver, som bliver moden her til foråret og sommeren.
Efter første visning blev der udtrukket gaver på de nummererede indgangsbilletter. Flere var heldige og vandt en af de mange præmier. Efter pausen begyndte anden visning. Mærkerne var blandt andet Ganni, Moshi Moshi Mind, Cambid, Nümph, Objekt og mange flere. Derefter var der mulighed for at købe de mange lækre ting med 20 procent rabat.
Et super fint modeshow!
Foto: Hanne Skipper.