Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, idet havnebyens skopusher i dagens anledning lignede en nystrøget og velfriseret student fra Copenhagen Business School.
Ikke desto mindre kan Jens Jacob ikke længere være nogen årsunge, idet han altså angiveligt nu i samfulde 30 år har pushet sko af alskens mærker og alle størrelser til godtfolk i Hirtshals.
Kunder og forretningsforbindelser samt venner og bekendte stimlede da også lørdag sammen omkring et par opstillede borde i butikken med masser af lækkerier og rigelige drikkevarer for et fejre jubilæet.
Skopusheren selv har fornylig lukket sin sommerbiks i Skagen, hvor han med egne ord har haft en forrygende sæson med masser af købelystne turister på toppen af Danmark.
Herefter vil den jubilerende skopusher egenhændigt igen kunne servicere de lokale kunder og havnebyens gæster i den velassorterede Zjoos på Nørregade i Hirtshals.
Stort tillykke til Jens Jacob med de første 30 år som skohandler i Hirtshals!