Var det ok, at bestyrelsen for Vendsyssel Teater brændte 81.058 kr. af på en to-dages tur til Edinburgh? Det er et spørgsmål, der deler vandene, men vandene deles ikke lige. Når man læser kommentarsporene på Facebook, så er der ingen tvivl om, hvad det skrivende flertal mener. Der er udtalt enighed om at bestyrelsen gik langt over stregen, da den forærede sig selv denne studietur.
Og måske har det skrivende flertal en pointe. For hvad skulle bestyrelsen egentlig i Edinburgh?
Teaterdirektøren har det kunstneriske ansvar
I følge teaterets vedtægter, ligger ansvaret for teaterets kunstneriske dispositioner hos teaterets direktør. Bestyrelsens primære opgave er at sikre at økonomien ikke skrider.
I vedtægterne beskrives bestyrelsens opgaver med følgende ord:
§4 Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og er det øverste organ for Vendsyssel Teater.
Stk. 2: Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af teatrets virksomhed. Bestyrelsen skal tage stil- ling til, om teatrets drift er forsvarlig og om kapitalberedskabet til enhver tid er forsvarligt i forhold til teatrets drift. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og formueforvaltningen er i forskriftsmæssig stand.
Lidt længere nede i vedtægterne placeres det kunstneriske ansvar hos teaterdirektøren.
§9, Stk. 12: Den kunstneriske leder har i henhold til teaterloven den fulde kunstneriske ledelse af teatret.
Der er altså ikke nogen faglig begrundelse for at bestyrelsen tog til teaterfestival. Det var bare fryns.
Velkommen til det danske teaterlandsskab
I forbindelse med Nordsøpostens ansøgning om aktindsigt knyttede teaterets nye direktør Rolf Heim en bemærkning i forlængelse af studieturen til Edinburgh, som nogle nok vil finde foruroligende og andre betryggende. Rolf Heim ønsker rimeligt nok ikke at forholde sig til studieturen, da den ligger før hans ansættelse, men kom med følgende betragtning:
“Nu har jeg selv været medlem i bestyrelser på forskellige teatre i København. Hvis det var en bestyrelse, hvor vi som medlemer fik mindre end 30.000 om året for vores arbejde (hvilket er tilfældet her på Vendsyssel Teater), så blev den lille løn kompenseret med en rejse eller nogle middage. Det er kotume i det danske teaterlandsskab.”
Står bestyrelsens arbejdsbyrde mål med vederlaget?
I følge Vendsyssels Teaters vedtægter skal bestyrelsen afholde mindst fire møder om året. I 2021 afholdt de fire, i 2022 fem. Vederlaget for ordinære medlemmer er 25.000 kr. om året, formanden får det dobbelte.
Ved læsning af referaterne fra bestyrelsesmøderne på Vendsyssel Teater får man desværre indtryk af, at bestyrelsen ikke har fortaget sig alverden. Det kan naturligvis være tilfældet, det er bare ikke det indtryk, man får.
Hvis det vitterligt er kotume i det danske teaterlandskab, at bestyrelsesmedlemmer skal have frynsegoder i det omfang, som rejsen til Edinburgh må siges at være, så vil kritikken af Vendsyssel Teater sandsynligvis ikke forstumme foreløbig. Hjørring er ikke København, herovre må mindre kunne gøre det.
Ny bestyrelse, ny start
Hvis Vendsyssel Teater skal finde sig til rette i det Vendsysselske teaterlandskab, så kunne det måske være en ide, om den nuværende bestyrelse trak sig og gav plads til nye kræfter. Det er en skam, hvis teaterets udviklingsmuligheder hæmmes af den mistillid, som der helt åbenbart er til den nuværende bestyrelse.
Nordsøposten er ved at skrive sig i den visse død.
Fuldstændig enig, det er de samme personer der har al taletiden
Og chefen er skolelærer. Samtidig med han går rundt og bagtaler folk i byen. Skide godt signal at sende til ungerne😡
Kan i ikke tåle sandheden da ?
Nordsøposten nærmest slikker Hjørring Kommune i røven før i tiden. Men nu har pipen da fået en anden lyd
Ja ligene drysser ud af kapellet
Og når Sanheden kommer frem så er dem der kommer med dem dumme
Næ godt vi har Nordsøposten de tør hvor andre tøver
Som kopier nyheder