Der er noget helt særligt ved lyden af en V8-motor, som er både dyb, rå og fyldt med historie.
Lørdag den 16. august fyldes Tårs endnu engang med brølet fra de legendariske amerikanske biler, når folkene bag Tranget Veterantræf inviterer til en eftermiddag i nostalgiens og hestekræfternes tegn.
Bilerne, hvoraf mange af dem er fra 50’erne, 60’erne og 70’erne, er rullende kunstværker. Med deres blanke krom, brede skærme og karakteristiske linjer vækker de minder om en svunden tid, hvor køreoplevelsen var lig med frihed og stil.

Duften af benzin, det dybe motorbrøl og det blinkende lak gør det svært ikke at blive grebet af stemningen, når bilerne triller ind på pladsen. Det er mere end blot en biludstilling. Det er kort fortalten hyldest til bilkultur, håndværk og passion.
Man håber på stor tilslutning og mange deltagere – både med og uden bil – og alle er hjerteligt velkomne til at kigge forbi og nyde en uforglemmelig oplevelse midt i Tårs.
🕐 Tidspunkt: Den 16. august kl. 13.00 – 15.00
📍 Sted: Bypladsen i Tårs – bag Trafikkiosken
🚗 Paradekørsel gennem Bredgade og Guldregnvej
Foto: Privat.


