Digteren Henrik Nordbrandt, som er kendt for hang til mørke, dødsdrift og angst, og digtet om året, der har 16 måneder, udtalte for nyligt til Weekendavisen, at 2020 må have haft mindst 20 måneder… Samtidigt registrerer han, at han, når han skriver noget meget alvorligt, ofte kommer til at grine lidt af sig selv, når han betragter resultatet af alle sine mørke anstrengelser…
Denne dobbelthed, denne tragikomik afspejles i 2020, og lad mig slå fast, man må gerne både hygge og more sig på trods… Se om det fortsætter hos Nordbrandt, der udgiver digtsamlingen ”Så en morgen” den 23. marts….
Forsidebilledet antyder noget med grænser og ansvar, og helt lokalt og konkret måtte chefredaktøren for den lokale netavis fremtidssikre sit projekt med en – overnight – navneændring til det nyhedsmedie, du nu sidder med foran dig…
Det synes som om navneændringen fra det nu unævnelige til NORDSØposten.dk er gået uden de store problemer og generelt… tja.. hvem er skipper i dit liv, hvis ikke dig selv…?
Fremtidssikring handler det i høj grad også om hos mikrolandbruget MARKLIV lige nord for Vrå… Her drives måske fremtidens landbrug økologisk og uden mere indgreb i jorden end højst nødvendigt… Mads Rubæk og Michael Søe Larsen står for sliddet i marken, og såvel Vrå Højskole som forskellige restauranter og mange private har fået øjnene op for kvaliteterne…
I Danmark er 7% af alle nyindregistrede biler eldrevne, og andelen er støt stigende i takt med et større udbud og i takt med, at rækkeviddeangst allerede er ved at være et historisk fænomen… Det går den rigtige vej… ikke fordi løsningen på trængselsproblemer er flere biler – hele transportområdet er stadig et felt, der kræver al mulig kreativ opmærksomhed – men fordi vi får fjernet den personnære forurening…
Sammen med elbilvejleder, Brian Magnussen, fra Uggerby havde jeg aftalt at afholde et ”sparke-dæk-på-en-elbil” arrangement for nye elbilinteresserede i efteråret… Nu må vi se, hvornår det bliver sådan rigtigt forår med udrulning af vacciner, så vi kan dele erfaringer uden al for megen afstand… Men er du interesseret i erfaringer inden dit næste bilkøb, så send en mail til torben@nordsoeposten.dk
Et af de helt store dramaer i 2020 i medierne og i partiet Venstre var og er Inger Støjbergs rolle i forbindelse med ulovlig adskillelse af asylpar… Det er vist meget få, der har været i tvivl om, hvad Støjberg mente, der skulle gøres i den sag… Lov og ret er mere klart accepteret i en anden sag, der handler om, at uledsagede børn, der har kæmpet sig frem til Danmark fra et område med krig og ufred, har ret til familiesammenføring…
Den ret har Folketinget ikke pillet ved, men af en eller anden grund har man fra 2016 ikke ment, at Danmark skulle sponsorere de rejseudgifter, som de unges familie ville få i forbindelse med den genforening – som de har ret til…
Jeg besøgte i maj Mads Nygaard i Mygdal for at høre nærmere om den bog og det projekt, hvor han sammen med andre ildsjæle har været med til at sikre, at unge uledsagede ud over at have ret også har fået ret…
Jeg havde umiddelbart efter det møde fornøjelsen af at møde en af de unge, der har fået deres familie herop… Jwan er en af de ti unge, der fortæller deres historie i bogen DE ULEDSAGEDES BOG, han er godt i gang med ingeniørstudiet i Aarhus og er i dag selv en del af det team, der tager ud på skoler for at fortælle om de uledsagede…
Nogen kan således se lidt lysere på de kommende år, og måske gælder det også for kystfiskeriet… Ihvertfald var det en – på rødspætternes vegne – optimistisk Leo Thomsen, som jeg tilfældigt så dukke ud af tågen en dag midt i september ved Vestkajerne…
På det seneste er der ihvertfald og tilsynelandende sket det mirakuløse, at fiskeriet med bomtrawl i de kystnære farvande stoppes… Miraklet synes at bestå i, at fødevareminister Rasmus Prehn har sendt et brev direkte til sine belgiske og hollandske kolleger… gad vide, hvad man har forsøgt med indtil nu…? FlaskePost?
I juli havde jeg fornøjelse af at deltage i projekt KUNST PÅ HAVNEN på foranledning af billedkunstner Laila Pallisgaard, som med sit værkstedsgalleri har til huse på Nordvestkajen 3, der i det daglige danner ramme om Søren Toft Sørensens BEVA…
KUNST PÅ HAVNEN blev afviklet over flere weekender og havde desuden medvirken af Karen Riis, Knud Norman Christensen, Holstdesign, Liselotte Krage Kristensen, Feddets Fred samt bussen fra det allestedsnærværende Pixl’Art…
Som billedet antyder har man fra første sal byens bedste udsigt… Arrangementet var ganske velbesøgt, og det blev til mangen gode samtaler om kunst og kant og teknik, og for en stund eller to blev der ikke tænkt så meget på virus…
En af mine samtaler på Nordvestkajen førte mig tilfældigt ud på en rejse tilbage i tid og ud i verden… Helt til Tysk Østafrika, Østfronten under 2. verdenskrig, Flensburg, en familie splittet i forhold til nazismen og… Kjul…
Harald Dirks, som til dagligt residerer i Kjul, forærede mig sin bog, som jeg siden læste med stor fornøjelse… faktisk samtidig med at jeg sammen med Karen Blixen begav mig til samme Østafrika… og sådan kan livet af og til byde på pudsige sammentræf…
På Hirtshals Museum lykkedes det mig en dag midt i oktober at abstrahere fra trangen til at stifte bekendtskab med den seneste udgave af bjesk, og i stedet fokusere på det gamle fiskerhus og atmosfæren her…
Billedet næsten emmer af den geskæftige ro, som jeg altid vil forbinde med at vågne op i min Mormors seng et sted på Sørig Engvej syd for Tuen… Her var ingen radio, intet TV, ingen lokkende smartphone eller tablet… Om sommeren fluernes summen udenfor, men ellers kun de trygge lyde af Mormor i køkkenet… Hun havde sikkert været oppe i flere timer, når jeg vågnede og lå og gassede mig i de tunge og tykke dyner… var det mon i dag, vi skulle i gang med høsten og fik huset fyldt med glade medhjælpere…?
Museumsbesøg kan noget, hvis man giver sig selv lov og tid… Vendsyssel Kunstmuseum er sådan et sted, der i løbet af året således også giver anledning til at tænke både ud og ind og frem og tilbage…
Maria Wandels WHAT IT TAKES herover fik mig til at tænke på, hvor lidt (eller hvad), der skal til i forskellige sammenhænge at afgøre, på hvilken side man befinder sig i forhold til en eller anden politisk korrekt linje, eller hvor #ossejeg på brøkdele af et sekund kan miste fodfæstet…
Hvis man ikke lige vidste det, så kunne man tro, at dansk landbrug havde valgt en af de sidste flotte solskinsdage i 2020 til at promovere, hvor store og flotte maskiner, der skal til for at drive landbrug – som dinosaurer, der ikke har opdaget den kæmpemeteor, der er på vej mod jorden – men vi ved jo alle, at det handlede om instrukser og om, hvem der havde givet dem og i givet fald, hvem der havde brudt, hvilke love og hvor længe…
Vi kommer langt ind i både 2021 og 22, inden vi helt ved, hvad enden på balladerne bliver, men det er godt at vide, at landbruget er parat til at reagere, når love bliver bøjet og overtrådt… Jeg vil ikke her spå om, hvornår bliver næste gang, og WHAT IT TAKES, blot glæde mig over, at vi i Danmark holder øje med, at landet ikke udvikler sig til en bananrepublik…
På det personlige plan blev antallet af børnebørn fordoblet, så der var rigtigt meget at glæde sig over… Tak fordi du lyttede med, og skulle du have misset første del af mit tilbageblik på 2020 fås det her: Del 1 af året der ikke helt gik… og dog..
Foto: Elling