Sidste tirsdag tog 33 topmotiverede deltagere fat på at gøre hele anlægget og klubhus klar til sommersæsonen hos HIrtshals Tennisklub.
Udendørs borde og bænke blev renset, nye tennisnet sat op, blomster sat i kummer, nyt flag i flagstangen, ny udendørs opslagstavle, nye net til at træne børn og unge.
– Så nu kan vi byde velkommen til alle vore nye og faste medlemmer. Som noget nyt får vi besøg af forhåbentlig mange skoleelever, som kan bruge banerne til udendørs undervisning. Vi har heldigvis faciliteterne og nogle meget engagerede lærere, siger Sunsamme Krohn Djurhuus, som er formand i Hirtshals Tennisklub.
– Vi står også klar med muligheden for familietennis. Det melder vi ud om snarest, slutter formanden.