Det er med den største sorg, vi har modtaget meddelelsen om Claes Rynkeby Hansens død.
Claes blev ansat som elev i vendelbo spedition i 1987, et par dage før sin 20 års fødselsdag, og efter endt elevtid fortsatte han som speditør hos os i mere end 25 år, et valg, som hurtigt viste sig at være til stor glæde for begge parter. Claes viste sig at være en utrolig flexibel personlighed, i besiddelse af et fantastisk købmandskab og, ikke mindst en veludviklet, smittende humoristisk sans, hvilket er en stor fordel i en uforudsigelig branche.
I og med at Claes også havde stort kørekort, påtog han sig ligeledes opgaven som eksportchauffør, når det var påkrævet. Det blev bl.a. til ture så langt som til Sortehavet, Sicilien, Sardinien og Portugal med skibsreservedele og Off-shore-udstyr, og ved hjemkomsten blev der afgivet fyldige beretninger om turene: Nidkære toldere i det sydlige Europa, indbrud i bilen, hvor han mistede alt sit “Habengut”, snestorm i Bulgarien, hvor han påkørte et æsel om natten, op ad “Kassel-Bakkerne”, hvor han løb tør for diesel, hvilket gav ham tilnavnet “Diesel-Hansen”, og mange andre fornøjelige episoder, som blev gengivet med hans velkendte kropssprog, aldrig kedeligt.
Men det var på kontoret, han leverede sine største bidrag, ingen opgave var for lille – og slet ingen var for store, alt blev udført med største engagement, og mange gode og værdifulde kontakter blev knyttet med danske såvel som udenlandske kollegaer og kunder, og som vi stadig nyder godt af. Kun på et enkelt punkt svigtede hans dømmekraft, og det var, når han skulle på ferie, så kunne der godt gå panik i det, mest fordi Claes havde en vis evne til, som nævnt, at påtage sig opgaver, som ikke lige kunne løses i en håndvending, men som vi andre først blev delagtiggjort i i sidste øjeblik. Og et kvarter før banken lukkede, kunne han finde på at spørge om hvem af os, som lå inde med udenlandsk valuta, jo, der var der “panik før lukketid”, og først langt hen på aftenen kunne vi tilbageblevne på speditionen ånde lettet op, vel vidende, at Claes og familie nu var på vej sydpå, flere timer senere end beregnet.
I 2002 blev Claes medejer af og bestyrelsesmedlem i vendelbo spedition og i 2006, da firmaet udvidede og flyttede ud på Sprogøvej i nye kontor- og lagerbygninger, blev Claes direktør i vendelbo ejendomme,
Men i foråret 2013 blev Claes ramt af knoglemarvskræft, som kom til at præge hans og familiens tilværelse på en hård og urimelig måde i de følgende otte år. Det blev til utallige behandlinger, som ikke førte til bedring, men alligevel fortsatte Claes, uden beklagelse og altid utrættelig, i flere år sit arbejde hos os, i den udstrækning helbredet tillod det.
Men i onsdags, d. 21. april slap kræfterne op, og Claes sov stille ind, omgivet af sin hustru Mette og sine tre drenge, Marcus, Sebastian og Albert. Vi er utrolig mange, her i firmaet såvel som blandt kunder og kollegaer i ind- og udland, som vil mindes Claes som ovenfor beskrevet, og som vi håber, at Mette og drengene vil finde trøst i at vide.
Æret være Claes’ minde.
