I en travl hverdag med brug for at slappe af kan mange måske ikke finde tid til at deltage på faste hold, så derfor har FOF Vendsyssel aftenskolen nu tilbud med Drop-in-yoga med hele tre forskellige undervisere.
– Har du lyst til at dyrke yoga uden at forpligte dig for en hel sæson? Så er Drop in YOGA hos FOF Vendsyssel det perfekte valg for dig. Vælg mellem flere ugedage, yogaformer, tidspunkter og undervisere. Se det hele på www.fof-vendsyssel.dk
Så kort og præcist beskriver administrativ medarbejder Charlotte Ziethen og forstander Kirsten E. Højrup aktuelle tilbud om yoga hos FOF Vendsyssel, der har tilbud mange steder i Vendsyssel.
Yoga er en flere tusind år gammel indisk filosofi, der handler om at forene krop, sind og ånd gennem fysiske stillinger (asanas), åndedrætsøvelser (pranayama) og meditation. Selvom mange kender yoga for sine fysiske træningsaspekter med fokus på styrke, fleksibilitet og balance, er det en dybere praksis, der sigter mod indre ro, bevidsthed og velvære ved at skabe balance mellem kroppens og sindets funktioner. kilde: AI
Så kort og præcist beskriver AI-medarbejder med kunstig intelligens begrebet yoga.
Fra FOF-kontoret på P. Nørkjærs Plads i Hjørring uddybes det med en helt anden form for intelligens:
– Drop in Yoga er frihed, ro og bevægelse på dine vilkår. Find ro i hverdagen, styrk kroppen og giv dig selv et velfortjent pusterum – helt på dine egne præmisser. Uanset om du er nybegynder eller har dyrket Yoga før, er du hjerteligt velkommen. Din underviser guider dig trygt med fokus på nærvær, bevægelse og velvære.
Rent praktisk er det både fleksibelt og enkelt at være med.
– Du tilmelder dig fra gang til gang, så det er nemt at passe ind i din hverdag. Bemærk, at tilmeldingen er bindende, men netop kun fra gang til gang. Din underviser glæder sig til at byde dig velkommen.
Drop in Yoga hos FOF Vendsyssel foregår i et lyst og lækkert lokale med rolig stemning.

– Yogamåtter, blokke, tæpper – det hele er klar til dig! Du må gerne medbring dit eget udstyr, hvis du foretrækker det. Gør noget godt for dig selv – snup en yogasession, når du kan!
Disse dygtige FOF yoga-undervisere er klar til at tage imod på følgende tilbud:
Drop in Aften Yin Yoga og Afspænding – underviser: Grethe Mariann Maurseth.

Trænger du til at give slip på dagens tempo, bekymringer og støj? Denne aften-drop in Yoga er skabt til dig, der ønsker at lande blidt i kroppen og finde ro før sengetid.
Vi starter med rolige vejrtrækningsøvelser, der hjælper nervesystemet med at falde til ro, og fortsætter med blide yin-stræk, hvor du får lov at give slip og synke dybt ind i kroppen. Fokus er ikke på præstation, men på at være til stede og finde stilhed indefra. Vi afslutter med en guidet afspænding, der nulstiller krop og sind – så du er klar til en god, dyb søvn.
Drop in Mindful Hatha Yoga – underviser: Marilyn Neilson.

Her kombineres klassiske Hatha Yoga-øvelser med mindfulness – en praksis der skærper din opmærksomhed og bringer dig helt til stede i nuet. Gennem rolige, bevidste bevægelser og fokus på åndedrættet arbejder vi med at opbygge både fysisk styrke og mental ro.
Mindful Hatha Yoga er for dig, der ønsker at: Forbedre din kropsbevidsthed og smidighed – Lære at finde ro og balance i en travl hverdag – Træne din opmærksomhed og nærvær.
Undervisningen foregår i et roligt tempo med plads til alle – både begyndere og øvede. Hver session afsluttes med guidet afspænding eller meditation, så du går herfra med en følelse af indre stilhed og velvære.
Drop in Yin Yoga – underviser: Anne-Mette Hougaard Hansen.

Drop in Yin Yoga er en rolig meditativ yoga, hvor du kan udvikle din krop og samtidigt nedsætte dit stress-niveau. Øvelserne udføres for det meste siddende eller liggende, og Yin Yoga løsner spændinger og har en beroligende effekt på nervesystemet. De lange, blide stræk fjerner blokeringer og ophobninger af affaldsstoffer.
Idet der arbejdes med bindevævet, vil du opleve en øget smidighed i kroppen. Yin Yoga tilpasses din krop og ikke omvendt – også hvis du har skavanker. Alle kan være med! Yin Yoga handler ikke om, hvordan det ser ud, men mere om hvordan det føles.
Du kan selv sammensætte dit yogaprogram med Drop-in-Yoga i din aftenskole – både dag og aften!
Se det hele hos www.fof-vendsyssel.dk




