Af Mette Jensen
Konservativt byrådsmedlem
Hjørring Kommune
Hirtshals
Et stærk samarbejde og ambitioner om at sikre lægedækningen for borgerne i Hirtshals med et nyt og flot lægehus skal fejres i dag.
Der er nemlig rejsegilde for det nye 730 m2 store lægehus i Hirtshals. Til efteråret vil lægerne i Hirtshals og deres dygtige personale, modtage deres patienter i et nyt og topmoderne lægehus.
Er du læge eller kender du en læge, som kunne tænke sig at flytte til skønne Hirtshals og blive en del af et moderne lægehus, så tøv ikke! Kontakt lægerne i Hirtshals!!
Nu er livet jo også andet end at arbejde, så derfor vil jeg gerne fortælle om de fantastiske muligheder vores by og vores område byder på!
Fra det flotte lægehus får du sådan cirka:
🔹600 m til den nærmeste strand
🔹1 km til den nærmeste plantage
🔹50 m til biblioteket
🔹200 m til den nærmeste skole
🔹800 m til Hirtshals Hallen
🔹800 m til tennisbaner
🔹4 km til golfbanen
🔹300 m til byens gågade, som har havudsigt
🔹400 m til Nordsøen Oceanarium
🔹800 m Hirtshals Fyr
🔹200 m til togstationen
🔹40 min til Aalborg lufthavn
🔹400 m til Hirtshals Motorvejen
🔹400 m – 800 m til de færger, som sejler til Norge, Færøerne og Island
Vi har et aktivt foreningsliv, som rummer kulturelle tilbud og et væld af idrætstilbud. Vi er en attraktiv turistby med masser af overnatningsmuligheder.
Byen er hvert år vært for store events: Musik under Trappen, Hirtshals Fiskefestival, Dana Cup, Pondus Cup, Tornby Cup og Naturmødet.
Der er et varieret udbud af boliger – lejeboliger, ejerboliger og andelsboliger med forskellige placeringer, tæt ved plantage, strand eller by.
Vi har gode og velfungerende vuggestuer, børnehaver og skoler.
Der er et bredt udvalg af dagligvarebutikker, specialbutikker og kunsthåndværk. Vi har et bredt udvalg af spisesteder.
Vi har masser af frisører og skønhedsklinikker – ikke fordi vi trænger, men fordi det er dejligt at blive forkælet!
Jeg har boet i Hirtshals hele mit liv og elsker at være en del af en by og et lokalsamfund, der aldrig sover og som har tradition for, at have udsyn til verden.
Har du lyst til en guidet tur, så står jeg gerne til rådighed.