Af og til hører man påstanden om, at golf kun er for det grå guld med tid og penge nok til at kombinere en sport med socialt indhold og utallige “undskyldninger” for at komme rundt i Danmark og resten af verden for at tjekke diverse baner af…
Virkeligheden er – som altid – noget mere nuanceret, og da jeg mandag var et smut ude på anlægget i Kjul hos Hirtshals Golfklub for at teste, om jeg efter næsten et års fravær fra dette fantastiske spil stadig kunne ramme den bette hvide kugle, kom jeg på vej til Par 3-banen forbi udslagsbanen, hvor en repræsentant for de yngre generationer i begejstring råbte: – Så du det, Farmor – hundrede meter…!
Sigrid, som er på ferie sammen med sin Farmor og Farfar (der er longdistancemedlemmer af klubben og har sommerhus i naboskabet) kommer fra en gård – Bangshåb – ved Thorning i Midtjylland, er 8 år og slog sine første golfslag allerede som 3-årig…
Hun spiller ikke til dagligt, men når lejligheden byder sig… og efter det jeg nåede at se, så har hun både lyst til og sans for dette forunderlige spil, hvor man beslutter sig for, at bolden skal bevæge sig et bestemt sted hen med så få slag som muligt, og hvor det er fantastisk, når det så også lykkes…
Sigrid er måske lige i det yngste til at være i målgruppen for ovennævnte arrangement, men jeg er sikker på, at hvis du kender en, der er yngre end 10 og med flair for golf- a la Sigrids – eller bare har lyst til at prøve det fx. sammen med en kammerat, så snup telefonen og lav en tilmelding… info herunder…
Det eneste, de unge skal have med, er:
Tøj til lidt af vejr(t)
Toiletgrej
Håndklæde
Sovepose
Lommelygte
og… Godt humør…
Sommergolf i Hirtshals Golfklub
Bemærk, at også Sindal Golfklub sidst på sommerferien to gange afholder golfdag for børn og unge – info her:
Foto: Elling.