Brolæggerne og de andre hos entreprenøren går nu ind i den sidste slutspurt, inden midtbyen åbner for kørende trafik på fredag. Alle veje åbnes og herunder også Havnegade, som har været spærret fra Sydvestkajen til Den Grønne Plads.
Bemærk, at trafikmønsteret ændrer sig lidt omkring Den Grønne Plads. Hjørringgade bliver eksempelvis fremover ensrettet for at give gaden mere præg af gågade. Der er også lidt ændringer i forhold til vigepligter og zoner i samt hastighed og parkering.
Betonstøbningen af området foran Trappen bliver færdig senest fredag, mens Havnegade fra Sydvestkajen først gøres helt færdig efter turistsæsonen.
Alle glæder sig derfor nu til at byde både gæster og lokale velkommen i de flotte nye omgivelser i Hirtshals