Den danske 3. divisionsklub Young Boys fra Silkeborg sendte torsdag 1. divisionsholdet Vendsyssel FF ud af årets pokalturnering med en 2-1 sejr på Jysk Park i Silkeborg.
Vendelboerne førte 1-0 og kunne ikke holde fast. Det var vanskeligt at se, hvilket af holdene, der består af professionelle fodboldspillere. Young Boys leverede en flot indsats og kunne have scoret flere mål.
Næste kamp for Vendsyssel FF er i NordicBet Ligaen på søndag i Hobro, og det kan vist kun blive bedre.